Homoseksualitet og udviklingshæmning del 1

Af Kim Steimle Rasmussen

vejledning@kimsteimle.eu

Mange personer med udviklingshæmning har en drøm om at opnå et ”normalt” liv. Et liv med en ”normal” kæreste, et ”normalt” job og en ”normal” lejlighed. Hvad sker der med dette ønske om ”normalitet”, hvis man må indse, at man er homoseksuel?

Gennem fire blogindlæg vil jeg forsøge at udforske nogle af de problemstillinger, som personer med udviklingshæmning kan opleve i skabelsen af en (homo)seksuel identitet.

Det første indlæg handler om personer med den sværeste grad af udviklingshæmning og om hvordan de får mulighed for at udleve deres (homo)seksualitet.

Andet indlæg handler om de lidt bedre fungerende personer med udviklingshæmning og de udfordringer de møder i skabelsen af deres (homo)seksuelle identitet.

I tredje indlæg kommer jeg ind på, hvordan omgivelserne og især det eventuelle personale kan støtte op om de personer med udviklingshæmning, som ønsker at realisere deres homoseksualitet.

Fjerde og sidste indlæg består af et eksempel på en helt praktisk og meget pædagogisk måde at præsentere emnet homoseksualitet på. Eksemplet består af en lille kærlighedshistorie om Johan og Laura.

this.org/blog/2009/11/03/gay-lesbian-disability

De fire blogindlæg er baseret på en bacheloropgave om homoseksuelle udviklingshæmmede, som jeg skrev sammen med Ida Frich Kilde, Anemona Probert Pedersen og Esben Folger Thomas som afslutning på pædagogstudiet. Derudover baserer indlæggene sig på mine erfaringer som pædagog og seksualvejleder.

I de følgende indlæg beskriver jeg homoseksualitet, men mange af problemstillingerne gør sig også gældende for andre seksuelle minoritetsgrupper som biseksualitet, transseksualitet, forskellige fetiches mm.

God fornøjelse med læsningen!


Forskellige problemstillinger afhængig af funktionsniveau
De personer, der har den sværeste grad af udviklingshæmning, vil sandsynligvis ikke umiddelbart støde på så mange problemer relateret til deres egen identitet som homoseksuel. Mange i denne gruppe vil sikkert reagere impulsivt på deres følelser og kropslige signaler uden at tænke på, om deres omgivelser synes det de gør er rigtigt eller forkert. Disse personer kan være mere afhængige af, at deres nære omgivelser læser deres signaler og adfærd korrekt og handler derefter.

Det er vigtigt, at hjælpepersoner bevarer et åbent sind, når de møder de udviklingshæmmede brugeres seksualitet og ikke nødvendigvis antager, at alle mennesker er heteroseksuelle.

Eks: Henrik, som er multihandicappet, får erektion, når han får skiftet ble eller bliver hjulpet i bad af mandlige hjælpere. Dette sker kun, når det er mandlige hjælpere. Når Henrik ser film reagerer han med glæde, når han ser en mandlig skuespiller i bar overkrop.

I denne situation, evt. kombineret med andre observationer, kunne man godt foranlediges til at tro, at Henrik primært er tiltrukket af mænd. Det er selvfølgelig ikke nødvendigt at putte ham i en kasse og kalde ham homoseksuel eller bøsse, men det vil være relevant at overveje, om hans seksuelle præference kunne være rettet mod det mandlige køn.

Dette er en observation, der kan være gavnlig at tage med videre, hvis det en dag skulle vise sig relevant, at Henrik skal modtage noget seksualvejledning af en slags. Det er selvfølgelig vigtigt at bemærke, at denne seksualvejledning ikke skal overskride Henriks grænser og det skal være gennemtænkt og på baggrund af længere tids observationer. Det vil altid være en god idé at have ledelsen med ind over, hvis Henrik bor på et bosted, og det vil heller ikke være en dårlig idé at overveje, om forældrene skal orienteres i generelle træk. Lav evt. en handleplan, der beskriver, hvad i har observeret over hvor lang tid og hvad i har tænkt jer at gøre hvornår og hvem der udfører det og få den underskrevet af ledelsen eller andre relevante personer.

Hvis Henrik reagerer positivt på visuelle stimuli som film eller billeder kunne man overveje at tilbyde ham at se en erotisk film. Og i den situation kunne det være relevant at overveje om filmene skal være udelukkende med mandlige ”skuespillere”. Hvis Henrik på en eller anden måde kan give udtryk for, at han ønsker sig en kæreste, vil det være relevant at undersøge om det helst skal være en anden mand og ikke automatisk gå ud fra, at en kæreste er en kvinde.

Igen er det vigtigt at understrege, at Henriks hjælpere skal bevare et åbent sind og ikke lade sig styre af deres egne personlige overbevisninger om, hvad der er rigtig og forkert seksualitet. Hvis en af Henriks hjælpere har det svært med homoseksualitet, bør han eller hun hellere træde til side og lade en anden hjælper hjælpe Henrik, når han har brug for seksuel vejledning.

I næste indlæg vil jeg komme ind på, hvilke udfordringer personer med en mindre grad af udviklingshæmning kan møde i deres skabelse af en (homo)seksuel identitet.