torsdag den 22. december 2011

Glædelig jul og godt nytår

Året går på hæld og Ingen barrierer går i dag på juleferie. Vi vil gerne takke for året der gik, og sige tak til dem der bidrog til bloggen – både dem der har bidraget med blogindlæg og de personer, som har fulgt med i årets løb.

Der er blevet skrevet og diskuteret meget forskelligt på bloggen. Der har været indlæg om alt fra dating, hjælpemidler, seksuel mangfoldighed til den flyvende penis! I alt er det blevet til 49 indlæg på bloggen.

Vi glæder os til det nye år, hvor vi vil grave videre efter spændende og inspirerende indlæg om unge, handicap og seksualitet. Vi håber, at I vil følge med og bidrage til at gøre bloggen spændende og anvendelig.

God jul og godt nytår til alle jer.

torsdag den 15. december 2011

Er handicappede nogle hjælpeløse stakler?

På lørdag den 17. december kl. 14-16 stiller P3 i programmet ”Fordomsfrekvensen” ind på emnet handicap. Under overskriften ”Er handicappede nogle hjælpeløse stakler?” vil værten Rebecca Svensson sammen med Antoinett Vebel Pharao, som har muskelsvind, besvare nogle af lytternes spørgsmål om handicap. Nogle af spørgsmålene handler om seksualitet, for Antoinett er flere gange blevet spurgt, ofte af fulde folk i byen, om hun da kan have sex, når hun har et handicap?! Og hvordan med kærester? Kan en person med et handicap godt være kærester med en uden et handicap?

Lyt med på P3 lørdag kl. 14-16 og ring måske selv ind med dine spørgsmål til Antoinett!
Læs mere om udsendelsen her:

www.dr.dk/p3/programmer/fordomsfrekvens/2011/12/14/er-handicappede-nogle-hjaelpelose-stakler

tirsdag den 13. december 2011

Ullas Ungdomshjørne

Har du et synshandicap eller kender du en ung, der har, så er tilbuddet her måske noget for dig:

Dansk Blindesamfunds Ungdom (DBSU) har i samarbejde med coach Ulla Holtze arrangeret en hel weekend for unge DBSU’er mellem 14-18 år. Weekenden kommer til at handle om, hvordan man får et fedt ungdomsliv, uden at lade synshandicappet komme i vejen. Hvordan kan man tage mod til sig til at tage til festen på fredag eller sige hej til den søde pige eller fyr fra klassen og meget mere.

Weekenden afholdes på Fuglsangcentret i starten af det nye år, og det er helt uden forældre! Der vil dog være andre unge DBSU’er, der kan give masser af støtte.

Du skal forhåndstilmelde dig, og det kan du gøre på uh@futurequest.dk eller 26 15 18 09, hvor du også kan stille spørgsmål om weekenden.

Hør mere om weekenden på naudio.dk:

tirsdag den 6. december 2011

Ville du fortælle om din psykiske sygdom på første date??...

”Jeg har en depression” eller ”Jeg lider af skizofreni” - ville det være en replik, som du ville fortælle en potentiel kæreste på første date? Eller ville det være helt uhørt for dig?

Mange mennesker kan have svært ved at forstå eller acceptere psykiske sygdomme og hvad det ville sige at leve med en sådan.

Derfor er en række NGO’er, offentlige instanser og fonde gået sammen om at lave kampagnen ”En af os”. Kampagnen har til formål at afstigmatisere psykisk sygdom i Danmark. Kampagnen arbejder for at mindske den diskriminering og udelukkelse af mennesker, som har eller har haft en psykisk sygdom.

På kampagnens facebook-side har de netop lanceret dette svært dilemma, nemlig ”Vil du fortælle om din psykiske sygdom på første date?” Hvorfor eller hvorfor ikke?

Hvad mener du? Deltag i debatten i kommentarfeltet.

Om kampagnen
Den landsdækkende kampagne ”En af os” startede i 2011 og kører frem til 2015.
Kampagnens formål er at:

· Øge danskernes viden om psykisk sygdom

· Mindske den afstand, der fører til stigmatisering, fordomme og social udelukkelse

· Skabe større forståelse for psykisk sygdom i skoler, på arbejdspladser og alle andre steder, hvor hverdagslivet udfolder sig.

Du kan læse meget mere om kampagnen her eller gå ind på kampagnens facebook-side her.

tirsdag den 29. november 2011

Kender du… Sexlinien??

Er du ung og har du spørgsmål vedrørende seksualitet, følelser, parforhold, prævention, samleje eller andet kan du kontakte Sexlinien.

Sexlinjen har åbent alle hverdage mellem 15-17, og her kan du stille alle de spørgsmål du vil – også de pinlige. På sexlinien er alt nemlig anonymt – det eneste du skal oplyse er din alder og dit køn.

Sexlinien betjenes hver dag af unge rådgivere, som har stor erfaring med alt inden for prævention, kønssygdomme og lignende, men også de mere bløde områder som, hvad gør man, hvis man er forelsket i en person eller hvad kan man gøre, hvis ikke man er klar til at dyrke sex med ens kæreste – ja spørgsmålene er uendelige. Så tøv ikke med at kontakte dem – de venter blot på at hjælpe dig.

Du kan finde flere oplysninger om Sexlinien her, og du kan kontakte dem på tlf.: 70 20 22 66.

tirsdag den 22. november 2011

Når kvinder køber sex

Se når Frigg Britt Muller gæster Go’ Morgen Danmark og fortæller om sine erfaringer med at købe sex hos en escortfyr. Frigg var også hovedperson i programmet ”Mormors Bordel”, hvor Susanne Bjerrehuus og Karen Thisted udforsker forskellige aspekter af prostitution.

”Ingen barrierer” synes det er et godt indslag, om end vi godt kan forundres over, at det stadig kan trække overskrifter, at personer med handicap har lyst til sex!
Fra http://www.tv2.dk/

Se interviewet med Frigg her:
http://go.tv2.dk/morgentv/id-45774398.html

Læs mere om Mormors bordel her:
http://omtv2.tv2.dk/index.php?id=5587

Næste afsnit af Mormors Bordel bliver vist torsdag den 24. november kl. 20.50-21.25

mandag den 7. november 2011

Det hele menneske.

Skrevet af Sexolog Mette Justsen
For at finde og score en kæreste, skal man først være i balance med sig selv. Her mener jeg ikke kun, at du skal have accepteret dit handicap, så du bl.a. ved, hvad du kan tilbyde en mulig kæreste eller at du skal vide, hvad der tænder dig.

Du skal også have styr på din selvtillid, din udstråling og din personlighed. Som Sexolog kan jeg hjælpe til med at udvikle din personlighed, så du får en større selvtillid og en bedre udstråling, men lever du usundt, er det oftest svært at finde sig selv tiltrækkende og så er det ikke nok udelukkende at arbejde med ens personlighed.

Man er nødt til at tage fat i årsagen til, at man har en trist personlighed, en lav selvtillid og en dårlig udstråling. Det kan som sagt skyldes en usund livsstil og her kan jeg også hjælpe til, da jeg også er Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed.

Det modsatte, hvor man har en usund livsstil, fordi man har en lav selvtillid, forekommer selvfølgelig også og det er derfor vigtigt, at man tager hånd om hele mennesket og alle aspekter i ens liv.

Er man et sundt menneske hele vejen igennem, vil det uden tvivl være nemmere at finde kærligheden. Hvis du finder dig selv tiltrækkende, er der helt sikkert også andre, der vil finde dig tiltrækkende og det er om ikke andet mest tiltalende med en sprudlende personlighed, en stor selvtillid og en positiv udstråling.

Har du f.eks. lagt mærke til, hvad der sker, når du smiler til de forbipasserende på din vej. Højst sandsynligt smiler de tilbage og selvom de ikke lige har kærestepotentiale, giver et smil en rar fornemmelse og et smil er derfor også med til at styrke dit selvværd.

Du er også nødt til at være opmærksom på, hvordan du ser ud. Som du sikkert har hørt før, er det ikke udseendet der tæller, men personligheden. Det skal dog tages med et gran salt, for hvis du ikke sørger for at børste tænder, gå i bad og være klædt i rent og matchende tøj er du ikke ligefrem tiltrækkende for en mulig kæreste og så kan det faktisk være lige meget, om du har et handicap eller ej.

Hvis du er ligeglad med, hvordan du ser ud, kan det selvfølgelig skyldes, at du savner en kæreste og derfor har et lavt selvværd, så du ikke har lyst til at gøre noget ud af dig selv. Gør du ikke noget ud af dig selv, bliver det som sagt sværere at finde en kæreste og dit selvværd forbliver lavt.

Du skal passe på ikke at havne i den onde cirkel, hvor dit lave selvværd fylder for meget og dermed forhindrer dig i at få en kæreste. I stedet må du gøre noget ved det, du kan gøre noget ved og det er dig selv, så skal kærligheden nok komme bagefter.

fredag den 4. november 2011

Kom til speeddating for fysisk handicappede

Har du lyst til at finde en kæreste, en ny ven eller andre unge at gå ud med. Så er speedating måske noget for dig? Fredag d. 13. januar 2012 afholder spillestedet Gimle i Roskilde i samarbejde med Ungdomskredsen og Daghøjskolen på Koglerne nemlig speeddating.

Speeddating er et datingkoncept, hvor man i løbet af et bestemt tidsrum forsøger at møde så mange andre unge mennesker, som muligt. Her får man mulighed for kort at tale sammen, udveksle interesser og se hinanden lidt an for at se om der findes en eller flere personer, som man kunne have lyst til at se igen.

Selve arrangementet finder sted d. 13. januar fra kl. 18-24. Tilmelding skal ske til beritgril@hotmail.com eller dag.hjskolen@live.dk. Har du spørgsmål til arrangementet kan du ringe til Jonas tlf. 22 91 66 70
Berit tlf. 40 75 10 62.

Du kan læse mere om arrangementet på http://www.ungdomskredsen.dk/ eller http://www.koglerne-roskilde.dk/.

mandag den 24. oktober 2011

Funktionsnedsættelse og fabulous?

Foreningen for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle LGBT-Danmark har flere tilbud til personer der er LGBT (Lesbian – Gay – Biseksual – Transgender) og har en eller anden form for funktionsnedsættelse:


Handicappede LGBT'ere
er gruppen for LGBT’ere med forskellige handicap. I denne gruppe arbejder de med spørgsmål som ”Hvordan opnår vi større accept og inklusion af LGBTer med handicap?” eller ”Hvordan færdes vi i miljøet/i nattelivet?”. De mødes en gang om måneden i København til socialt samvær og snak om aktuelle temaer. Læs mere om dem her, og kontakt dem, hvis det var noget for dig: http://www.lgbt.dk/2812/


Tegnbuen
er for hørehæmmede og tegnsprogsinteresserede LGBT’ere. De mødes den første lørdag i måneden i LGBT-Danmark i Nygade 7, 4. sal. Læs meget mere om Tegnbuen her: http://www.lgbt.dk/tegnbuen/

Du kan også møde Tegnbuen på Facebook, hvor medlemmerne debatterer kommende arrangementer og alt muligt andet, der har relevans for hørehæmmede LGBT’ere. Søg efter ”Tegnbuen” på Facebook.


De skæve
Er en gruppe for LGBT’ere med psykiske problemer. De mødes fjerde lørdag i måneden kl. 15-18. Læs mere og kontakt de skæve her: http://www.lgbt.dk/2811/

tirsdag den 18. oktober 2011

Få syn for sagen

En ung fyr er netop blevet droppet af sin kæreste. Han har et synshandicap og hans kæreste var seende. Hans venner råder ham nu til at finde en kæreste, der ligesom han har et synshandicap, da de mener, at lige børn leger bedst.

Han er nu i tvivl om, hvordan han skal forholde sig til det og har derfor spurgt coach Ulla Holtze til råds.

Hvis du ønsker at høre, hvad Ulla Holtze råder den unge mand til, så kan du besøge Dansk Blindesamfunds Ungdoms blad (DBSU), Ungdomsbladet, nr. 2011-04

Ulla Holtze giver i hvert Ungdomsblad under sektionen ”Syn for sagen” gode råd til unge mennesker med synshandicap som står i forskellige vanskelige situationer. Du kan selv få råd fra hende, hvis du skriver til uh@futurequest.dk

Hør hele Ullas gode råd her: http://naudio.dk/player.php?type=1&album=22&track=1170

Besøg naudio.dk, hvor du finder både Ungdomsbladet, børnebladet og indslag fra Radio Glad.

tirsdag den 4. oktober 2011

Gør det selv!

Af sexolog Lene Alexander

Når vi snakker om seksualitet er en af de store gennembrydende kerner, at kende sig selv. Jo bedre du kender dig selv seksuelt, jo bedre sexliv vil du få.

Hvordan

Mærk efter i din krop hvad den fortæller dig, gå på opdagelse i og på din krop. Stil dig foran et spejl uden tøj på og betragt dig selv. Når du gør det, må du kun have gode sunde positive tanker i dit hoved. Luk evt. dine øjne og brug dine hænder til at mærke. Tænk positive gode tanker om dig selv og din krop. Dine tanker forplanter sig i din krop ubevidst, så hvis du siger til dig selv, at du ikke er flot, lækker og skøn, ender det med at blive sådan som du føler dig. Hvis du tænker ”jeg er dejlig og smuk”, bliver det sådan som du kommer til at føle dig og så vil du have en langt større udstråling af skønhed der kommer inde fra.

Gå på opdagelse i dit seksuelle univers

Læg dig nøgen, luk dine øjne og mærk rundt på hele din krop. Hvor kan du lide at blive berørt, hvor kilder det mest, hvilke erogene zoner er tændt i din krop? Ved berøring og nærvær kan du vække flere af dem. Kroppen er fyldt med flere erogene zoner fordelt på hele kroppen og ikke kun omkring kønsdelene og brysterne. De fleste mennesker er bare ikke vant til, at lytte til kroppen og har derfor ikke opdaget alle disse steder, som faktisk kan få os ind i lystens verden.

Onani

For at blive god til noget skal man øve sig og træne, sådan er det også med onani. Jo mere du udforsker dig selv og leger med dig selv, jo bedre bliver du til at kende forskel på de forskellige orgasmer, holde orgasmen eller forlænge den ved hjælp af din vejrtræning. En vigtig del for at få en lang, dybere, bredere orgasme er ved at træne din bækkenbund. Dette skal gøres hele livet både som mand og kvinde, for det er vores sexmuskel og den skal holdes ved lige og trænes som alle andre muskler i din krop.

God arbejdslyst med dig og din krop.

www.lenealexander.com

mandag den 26. september 2011

Kæreste ikke kæreste

Af sexolog Lene Alexander

Jeg møder tit mennesker, der ønsker sig en kæreste og ikke kan forstå, hvorfor de ikke lige møder den rigtige.
Her er mit bud på hvordan du gør:

Værdier

Kig på dine værdier i livet. Hvad er vigtigt for dig i dit liv, job, lykke, kærlighed, frihed, tryghed, penge, anerkendelse, ærlighed, ømhed, kreativitet, naturen, ansvarlighed, loyal osv. Udvælg fem værdier som er de kerneværdier, der er vigtigst for dig. Er det de samme værdier, som du ønsker din partner skal have? Opfylder du selv indholdet af de værdier? Hvis jeg ønsker mig en partner der er sjov, interesseret i personlig udvikling og som ønsker uafhængighed, kan det ikke nytte noget hvis jeg ikke selv efterlever dette. Altså må jeg til at kigge lidt på mig selv. Er jeg sjov? Udvikler jeg mig som menneske eller er jeg gået lidt i stå? At være uafhængig, hvad ligger der i det for mig? Vil jeg altid være sammen med min partner, eller synes jeg også det er rart, at gøre noget for mig selv eller med mine veninder.


Arbejd med dig selv

Hvis der er nogen af værdierne, der ikke stemmer overens med hvem du er i dag, så skal du begynde at arbejde med dig selv omkring disse felter. Der findes masser af bøger eller kurser du kan tilmelde dig for, at få hjælp til netop din vej.


Hvad gør dig glad

Du skal også lave en liste over 20 ting der gør dig glad og begynde at gøre nogen af alle de ting der gør dig glad hver dag. Derved får du et sjovere liv generelt, møder nye mennesker og bliver lidt mere udadvendt - for hånden på hjertet, du skal selv ud og opsøge. Du kan ikke forvente, at din fremtidige partner kommer og banker på din dør, du må selv være fremme i skoene og se muligheder i stedet for begrænsninger.


Vær åben og ærlig

Vær åben og ærlig omkring hvem du er og hvad du ønsker i livet. Stå ved dig selv og det du ønsker. Vis din sårbarhed, det er ok af føle og mærke. Der er ingen af os der er robotter uden følelser så smid dine masker og vær dig, lige som du er. Øv dig i hver dag at være den bedste udgave af dig selv.

torsdag den 22. september 2011

Endelig kom det tredje køn!



Mange transseksuelle og personer der har skiftet køn har i mange år måtte lide under den stigmatisering og ydmygelse det er at skulle identificeres som enten kvinde eller mand. En tur gennem lufthavnskontrollen, offentlige instanser osv. kan for mange være en pinagtig situation for de, som ikke nødvendigvis kan identificere sig med det køn, der står skrevet i deres pas og offentlige papirer.

I Australien har man endelig gjort noget ved denne situation. Der har de nemlig identificeret det tredje køn - X. Det betyder at transseksuelle eller kønskifteopererede ikke længere behøver at sætte kryds ud for K eller M, men blot kan identificeres i deres offentlige papirer med et X.

Det var da en god historie, som vi kunne lære noget af i Danmark. Og i virkeligheden en afstigmatisering, som er ret let at gå til.

Læs mere om det nye køn her

mandag den 19. september 2011

Vi ønsker os mere seksualitet på skoleskemaet!!

Så er tre ugers intens valgkamp overstået og den røde blok er kommet til regeringsmagten. Og det er nu, mange organisationer og andre interessepolitiske instanser finder ønskesedlen frem for at få netop deres sag på den politiske dagsorden og det gør SUMHs projekt seksualpolitik på specialskoler også. Og det er egentligt meget simpelt, vi vil gerne have mere seksualitet på skoleskemaet!

Når vi skriver at vi ønsker mere seksualundervisning på skoleskemaet, kunne man fristes til at tro, at det var seksualundervisning til børn og unge, vi ønskede. Det er det i høj grad også, men vi ønsker os lige så meget seksualitet på skoleskemaet på pædagog- og læreruddannelserne.

Mange pædagoger og lærere er ikke godt nok uddannet til at vejlede og undervise børn og unge i seksualitet og slet ikke hvis disse har et handicap. Herudover mangler mange viden om, hvordan man ser og forebygger seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap. Dette munder ofte ud i frustrationer hos personale på bosteder, skoler osv., da mange føler at de mangler den fornødne viden på området. Konsekvensen er ofte at unge med handicap eller omsorgssvigtede unge ikke får den nødvendige hjælp til at håndtere den situation de står i.

Med en større viden om seksualitet, hvad er acceptabel og hvad er ikke acceptabel seksuel adfærd, kan lærere og pædagoger i højere grad være med til at forebygge seksuelle overgreb hos børn og unge med handicap og undervise børn og unge i sund seksualitet.

Projekt Seksualpolitik på specialskolers ønskeliste består derfor af mere seksualitet på skoleskemaet til pædagoger og lærere. Hvad har du på din ønskeseddel til den nye regering?

torsdag den 15. september 2011

Kend din krop


Af gæsteskribent Lene Alexander.

I en sund seksualitet er det vigtigt, at kende sin egen krop. Kende dens signaler og lytte til dem. Min erfaring er, at rigtig mange mennesker ikke lytter til kroppen eller ikke handler på signalerne den sender.

Som ung og handicappet er jeg klar over, at du har endnu flere udfordringer i forhold til din krop. Derfor mener jeg, at det mentale i at acceptere sin krop, som den nu engang er, er en vigtig mission – her er nogle enkle refleksioner som kan hjælpe dig i den rigtige retning.

Dine tanker

Dine tanker påvirker dit sind og hele din krop. Har du positive tanker om dig selv og din krop eller har du overvejene negative tanker. Hvis de er negative så stop dem, det kan du gøre bevidst ved at tage valget.

Dine vaner
Rigtig tit gør vi mennesker ting af vane og pr. automatik. Hvilke vaner har du og er de sunde og gode for dig? Har du for vane at springe måltider over? Har du for vane at glemme at dyrke motion? Har du for vane at glemme at lytte til din krop? Hvis du lytter til kroppens signaler gør du så det den beder dig om?

Dine handlinger
Er der overensstemmelse imellem dine tanker og handlinger. Tænker du nu vil jeg behandle mig selv godt, men alligevel køber du slik, som du ved ikke er godt for dig. Alligevel får du ikke den mængde af søvn som er godt for din krop. Alligevel tager du ikke den pause kroppen kræver for at du ikke bliver stresset.

Sund seksualitet
Hvor godt kender du dig selv og din egen seksualitet? Sørger du for at onaner da det er godt for dig og din krop? Hvis du ikke kan selv, har du så snakket med en der kan guide dig eller som kan støtte dig i at få gang i samtalen omkring din egen seksualitet. Det er lige så vigtigt at få din sunde seksualitet med i dit liv som det er vigtigt at få mad, drikke og søvn nok.

tirsdag den 13. september 2011

Spillerum – et spil om grænsesætning


Servicestyrelsen har i samarbejde med Københavns Universitet udviklet et spil om grænsesætning i forhold til lyst, aktivitet, frivillighed, fantasi og omsorg. Spillet er et forebyggende undervisningsmateriale som lærere, pædagoger og lignende kan blive undervist i bruge.

Synes du der mangler konkrete materialer i forhold til at arbejde med forebyggelse af seksuelle overgreb og grænseoverskridelser generelt? Så har du nu muligheden for at få et gratis spil, som du kan benytte i undervisningen. Servicestyrelsen tilbyder i samarbejde med http://www.seminarer.dk/ et gratis spil og et gratis uddannelsesforløb for pædagoger, lærere og andre der arbejder med børn og unge på specialskoler, institutioner etc.

Formålet med Spillerum er at hjælpe børn og unge med at udvikle og kende deres egne grænser, og lære dem meningsfuldt at give udtryk for disse grænser i relation til andre, samt at forstå og respektere andres grænser. Spillet kan dog ikke blot udleveres uden videre, man skal nemlig have deltaget i kurset Samspil, hvor man lærer de pædagogiske metoder og teorier bag spillet. Samtidig vil man blive undervist i hvordan man bruger spillet, så man understøtter det enkelte barns behov.

Der afholdes kurser i Spillerum i oktober og november 2011.

Læs mere om Spillerum her

torsdag den 1. september 2011

Ny gæsteskribent: Lene Alexander

Det er en stor ære, at få lov at skrive et par indlæg til denne blog om det som jeg brænder for, når vi snakker handicap og seksualitet.

Jeg er mor til en multihandicappet dreng der godt nok lige nu kun er 8 år, men jeg ved at han en dag vil have et seksualliv. Som sexolog og som mor er det i hvert fald mit ønske, at han får det derfor må omgivelserne give ham den støtte og hjælp som han har brug for. Alle mennesker med et handicap har ret til et sexliv og vi som støttepersoner, pædagoger, lærer og lign. skal uddannes så vi er klædt på til at hjælpe og støtte i det omfang der er behov for.

Alle mennesker har en seksualitet. Når vi ligger som fostre i vores moders mave har vi en seksualitet. Når vi bliver født og kommer til verden har vi en seksualitet. Seksualitet er noget der ligger dybt i vores krop, det er en energi vi som mennesker kan arbejde med bevidst for at få vækket, eller den kan ligge i dvale i vores krop og først dukke op med fuld skure når vi nærmer os puberteten.

Altså er det en vigtig del af det, at være menneske. At have et sundt og godt forhold til sig selv og til sin krop er seksualitet. Nærvær, intimitet og berøring er seksualitet. Onani, kærester, sexlegetøj er seksualitet.

I mange tilfælde bliver seksualitet forbundet med noget negativt, pornoindustrien, prostitution, overgreb, krænkelse, overskridelse af grænser. Jeg ved at seksualitet også rummer disse sider, men lad os prøve at få drejet det over på nydelse, glæde, kærlighed, samhørighed og sundhed i livet. Lad os få det drejet over på aktiv, sund levevis som en naturlig del af det gode sunde liv såvel som sund kost, motion og søvn er vigtigt.. Lad os hjælpe handicappede med at få et sådan liv, også et sundt seksualliv.

Derfor skal vi alle råbe op om vores behov, råbe op om hvad vi har brug for, råbe op om at det er vigtigt at have en seksualpolitik på skoler, institutioner, bosteder så vi signalere, at vi ikke er bange for at tage samtalen omkring dette felt, fordi det er en naturlig del af det at være menneske.

mandag den 29. august 2011

Hvordan finder man en partner?

Sexolog Mette Justsen er fast skribent på bloggen. Mette skriver om handicap, kærlighed og seksualitet. Mette vil cirka hver anden måned skrive et indlæg her på bloggen - vi glæder os til at følge hendes indlæg. Denne gang vil Mette sætte fokus på hvordan man finder en partner. Mettes første indlæg til bloggen kan du læse her.

I mit sidste indlæg skrev jeg, at fordommene ikke bliver færre, når man har et handicap og er i et forhold med én, der ikke har et handicap. Hvilket jeg vil komme nærmere ind på her.
F. eks. er det godt, at du har en, der kan tage sig af dig. Det gode ved at være i et forhold er selvfølgelig at man har en person, der kan tage sig af én, og det er da også rart, hvis ens partner kan hjælpe, så man kan være alene en gang imellem, men det handler lige så meget om, at du kan tage dig af din partner, også selvom at du har et handicap.
Et forhold skal være jævnbyrdigt, og det er derfor sørgeligt, at jeg kan konstatere, at mange har opfattelsen af, at personer med et handicap er i et forhold udelukkende for at have en person, der kan tage sig af ham eller hende, der har et handicap.
Det er en stor misforståelse, som skal ryddes af vejen hurtigst muligt. De fleste kan godt klare sig selv og dem, der ikke kan, har som regel hjælp, så et forhold ikke skal være en nødvendighed for at kunne leve, når man har et handicap. Hvis den, der har et handicap, ikke tager sig af sin partner, men kun modtager, vil det heller ikke være tilfredsstillende at have en partner, der har et handicap.
En anden misforståelse er også folks nysgerrighed. Det er helt i orden at spørge, hvis der er noget man gerne vil vide. Jo flere spørgsmål, jo mere viden kommer der og jo bedre er det, men det er knap så heldigt, når folk spørger den, der ikke har et handicap, fordi de er bange for at såre den, der har et handicap.
Det er en forkert måde at tage hensyn på. Partneren, der ikke har et handicap, er ikke lige så vant til at svare på alle mulige spørgsmål fra folk, som den, der har et handicap er. Det er jo heller ikke en selvfølge, at man har lyst til f.eks. at udbasunere sit sexliv til fremmede, fordi man er sammen med en, der har et handicap og det kan derfor sagtens skræmme partnere væk.
Det skal derfor være en partner af den helt rigtige støbning, du finder. Der er mange flere misforståelser og fordomme om mennesker med handicap og deres sex- og kærlighedsliv ude i befolkningen og din partner skal kunne abstrahere fra dem og folks mening.
Det er bestemt ikke nemt for nogen og det er meget muligt, at der på et tidspunkt bliver brug for professionel hjælp til at abstrahere fra det, men vi er, som vi er, og det er der ikke noget galt med, så det er der heller ikke nogen, der skal ville ændre på.
Når personen, der har et handicap, er klar over og har accepteret, hvordan det er at være i et forhold med en person, der har et handicap, kan den, der har et handicap også bedre hjælpe partneren med at acceptere at det er, som det er og det vil blive nemmere at finde en partner. Det gælder derefter om, at gå ud og møde og tiltrække en masse mennesker og der vil også være en partner til dig der ude. 

torsdag den 25. august 2011

Se hvem vi er og se hvad vi kan….

Tænker du nogle gange; ”hvem er det egentlig, der skriver de her indlæg, og hvordan ser de ud?” Nu kan du få stillet din nysgerrighed i filmklippet herunder.

Du kan også høre mere om det, vi arbejder med til dagligt, nemlig seksualpolitikker på specialskoler. På projektet arbejdes der i øjeblikket på at udforme fire forskellige kortfilm, som skal fortælle om projektet og hvilken betydning en seksualpolitik kan have for både ansatte og eleverne på specialskolerne.

Se den første film her, hvor bloggens redaktører beskriver hvad vi kan hjælpe landets specialskoler med. Vi vil løbende poste de resterende film, så snart de bliver færdige.


 

mandag den 22. august 2011

Få hjælp af en seksualvejleder

Arbejder du med personer med funktionsnedsættelse, og har du længe tænkt på, at I skal have gjort noget ved det der ”seksualitet”, men du ved ikke hvordan I kommer i gang?

Har du tænkt på, at en af brugerne har en bekymrende adfærd, som muligvis kan skyldes seksuelle frustrationer, men ved ikke hvordan I skal håndtere det?

Er der af og til uenigheder i personalegruppen om, hvordan I bedst hjælper brugerne med at få det meste ud af deres seksualitet?

Hvis du kan nikke genkendende til nogle af ovenstående eksempler, kan det være I har brug for hjælp af en seksualvejleder. En seksualvejleder kan hjælpe med stort set alle områder, der drejer sig om seksualitet og funktionsnedsættelse. Det, en seksualvejleder kan hjælpe med er f.eks:

- Individuel seksualvejledning eller -oplæring til en bruger

- Kærestekurser for grupper af brugere

- Vejledning og supervision af personalet om seksualitet

- Temadage om seksualitet for hele personalegrupper eller pårørende

- Hjælp til at lave en seksualpolitik

Hvis du ønsker hjælp fra en seksualvejleder, kan du kontakte seksualvejlederforeningen, som organiserer seksualvejlederne i Danmark. De kan videreformidle din henvendelse til en erfaren seksualvejleder i dit lokalområde. Se seksualvejlederforeningen.dk/struktur/side2.htm

Der findes i dag to måder at uddanne sig til seksualvejleder:

Seksualvejlederuddannelsen og University College Lillebælt – diplom i seksualvejledning

torsdag den 18. august 2011

Kender du… en seksualpolitik?

Hvordan reagerer jeg, hvis en bruger spørger mig, hvordan man scorer en kæreste og går i seng med vedkommende?

Hvad gør jeg hvis en bruger onanerer på offentlige steder?

Hvad gør jeg hvis jeg har en mistanke om, at en bruger udnytter en anden bruger seksuelt, når personalet er gået hjem?

Hvordan sikrer jeg mig, at brugerne ved de kan komme til personalet med problemstillinger af seksuel eller følelsesmæssig karakter?

Hvordan sikrer vi, at brugerne får mulighed for at have et privatliv?


Mange af disse spørgsmål kan måske være svære at svare på, når man lige står i situationen. Derfor kan det være en god idé at lave en seksualpolitik, så alle medlemmer af personalet ved, hvordan de skal håndtere ovenstående situationer før de opstår. Inden I sætter seksualpolitikken på skrift, er det vigtigt at få talt åbent om ovenstående spørgsmål. På den måde kan I i personalegruppen finde ud af, hvor I hver især står i forhold til brugernes seksualitet og samtidig få talt om, om der er nogle af jer der har forskellige grænser.

En seksualpolitik kan udformes på utallige måder. Den kan være kort, den kan være lang, den kan henvende sig til personalet, den kan henvende sig til brugerne og meget meget mere. Det vigtigste er, at den er tilpasset lige præcis det sted, den bliver skabt til.


Eksempler på seksualpolitikker:

Pensionat Kamager er et bosted for 40 voksne udviklingshæmmede. Se deres seksualvejledning her

Stensagerskolen er en specialskole for børn i alderen 6-18 år. Se deres seksualpolitik her

Aalborg Kommune har lavet en seksualpolitik, der gælder for alle tilbud under handicapafdelingen. Se den her

projektseksualpolitik.dk kan du finde en lang række redskaber, der kan bruges til arbejdet med en seksualpolitik. Projektet henvender sig til specialskoler, men indholdet kan med få modifikationer bruges til at lave seksualpolitikker hvor end det skulle være.

mandag den 15. august 2011

Unge tanker… om kjærligheten

Sammenslutningen af Unge Med Handicap har en søsterorganisation i Norge – Unge Funkjonshemmede. Organisationen har lavet en rigtig fin film om den store kærlighed og hvilke tanker man gør sig, når man har et handicap. Filmen hedder ”Unge tanker….om kjærligheten” og du kan finde den her http://www.ungefunksjonshemmede.no/ressurser/filmer/film-unge-tanker-om-kjaerligheten

Til filmen har Unge Funkjonshemmede også lavet et hæfte med baggrundsinformation, metoder og diskussionsspørgsmål til at komme omkring emnet, unge med handicap og kærlighed.

Diskussionsspørgsmålene kan eksempelvis benyttes i undervisningsøjemed eller blot som diskussion venner imellem. Spørgsmålene kommer bl.a. ind på, hvordan man som ung med handicap fortæller om sit handicap til en potentiel kærest, eller hvordan man får gjort funktionsnedsættelsen til noget positivt frem for noget negativt. Herudover er der i hæftet en række forskellige metoder til at komme omkring selvvalgte diskussionsspørgsmål. Du kan finde hæftet her http://www.ungefunksjonshemmede.no/media/filer/pulikasjoner/unge-tanken-om-kjaerlighet.-veiledningshefte

torsdag den 21. juli 2011

Ingen barrierer ønsker god sommer!

Ingen barrierer skal naturligvis også på sommerferie, så derfor bliver bloggen ikke opdateret de kommende tre uger. Du er dog velkommen til at gå på opdagelse i vores efterhånden omfattende arkiv af blogindlæg.

Vi vender stærkt tilbage med nye indlæg i uge 34.

Med ønsket om en rigtig god og varm sommer!

- Ingen barrierer

mandag den 18. juli 2011

Homoseksualitet og udviklingshæmning del 4

Af Kim Steimle Rasmussen

vejledning@kimsteimle.eu

Mange personer med udviklingshæmning har en drøm om at opnå et ”normalt” liv. Et liv med en ”normal” kæreste, et ”normalt” job og en ”normal” lejlighed. Hvad sker der med dette ønske om ”normalitet”, hvis man må indse, at man er homoseksuel?

Gennem fire blogindlæg vil jeg forsøge at udforske nogle af de problemstillinger, som personer med udviklingshæmning kan opleve i skabelsen af en (homo)seksuel identitet.

Det første indlæg handler om personer med den sværeste grad af udviklingshæmning og om hvordan de får mulighed for at udleve deres (homo)seksualitet.

Andet indlæg handler om de lidt bedre fungerende personer med udviklingshæmning og de udfordringer de møder i skabelsen af deres (homo)seksuelle identitet.

I tredje indlæg kommer jeg ind på, hvordan omgivelserne og især det eventuelle personale kan støtte op om de personer med udviklingshæmning, som ønsker at realisere deres homoseksualitet.

Fjerde og sidste indlæg består af et eksempel på en helt praktisk og meget pædagogisk måde at præsentere emnet homoseksualitet på. Eksemplet består af en lille kærlighedshistorie om Johan og Laura.

De fire blogindlæg er baseret på en bacheloropgave om homoseksuelle udviklingshæmmede, som jeg skrev sammen med Ida Frich Kilde, Anemona Probert Pedersen og Esben Folger Thomas som afslutning på pædagogstudiet. Derudover baserer indlæggene sig på mine erfaringer som pædagog og seksualvejleder.

I de følgende indlæg beskriver jeg homoseksualitet, men mange af problemstillingerne gør sig også gældende for andre seksuelle minoritetsgrupper som biseksualitet, transseksualitet, forskellige fetiches mm.

God fornøjelse med læsningen!



Historien om Johan og Laura
- en historie om kærlighed og forelskelse



Her er Johan og Laura

Johan og Laura er kærester

Johan og Laura er bare ikke forelskede

For Johan er forelsket i Anton

Og Laura er forelsket i Naja

De er kun kærester fordi alle de andre er det

En dag fortæller Johan og Laura det til en pædagog

Pædagogen fortæller dem, at de sagtens kan
være kærester med en af samme køn

Nu er Johan kærester med Anton

Og Laura er kærester med Naja

For det er lige meget om du er kæreste
med en mand eller en kvinde

Bare du er forelsket!



mandag den 11. juli 2011

Homoseksualitet og udviklingshæmning del 3

Af Kim Steimle Rasmussen

vejledning@kimsteimle.eu

Mange personer med udviklingshæmning har en drøm om at opnå et ”normalt” liv. Et liv med en ”normal” kæreste, et ”normalt” job og en ”normal” lejlighed. Hvad sker der med dette ønske om ”normalitet”, hvis man må indse, at man er homoseksuel?

Gennem fire blogindlæg vil jeg forsøge at udforske nogle af de problemstillinger, som personer med udviklingshæmning kan opleve i skabelsen af en (homo)seksuel identitet.

Det første indlæg handler om personer med den sværeste grad af udviklingshæmning og om hvordan de får mulighed for at udleve deres (homo)seksualitet.

Andet indlæg handler om de lidt bedre fungerende personer med udviklingshæmning og de udfordringer de møder i skabelsen af deres (homo)seksuelle identitet.

I tredje indlæg kommer jeg ind på, hvordan omgivelserne og især det eventuelle personale kan støtte op om de personer med udviklingshæmning, som ønsker at realisere deres homoseksualitet.

Fjerde og sidste indlæg består af et eksempel på en helt praktisk og meget pædagogisk måde at præsentere emnet homoseksualitet på. Eksemplet består af en lille kærlighedshistorie om Johan og Laura.

De fire blogindlæg er baseret på en bacheloropgave om homoseksuelle udviklingshæmmede, som jeg skrev sammen med Ida Frich Kilde, Anemona Probert Pedersen og Esben Folger Thomas som afslutning på pædagogstudiet. Derudover baserer indlæggene sig på mine erfaringer som pædagog og seksualvejleder.

I de følgende indlæg beskriver jeg homoseksualitet, men mange af problemstillingerne gør sig også gældende for andre seksuelle minoritetsgrupper som biseksualitet, transseksualitet, forskellige fetiches mm.

God fornøjelse med læsningen!



Et (homo)seksualvenligt miljø
Den frygt, som personer med udviklingshæmning kan føle før de fortæller til nogen, at de er homoseksuelle viser sig heldigvis ofte at være ubegrundet. Det kan dog være svært at vide, hvis man aldrig hører homoseksualitet omtalt på en positiv eller endda bare neutral måde. Hvis det eneste man hører, er negative historier om homoseksualitet, skal der mange positive historier til at opveje det negative. Det hjælper nok heller ikke på det, når man i TV kan se, at bøsser og lesbiske bliver udsat for overfald i de såkaldte hatecrimes.

En måde at vende udviklingen på, er ved at skabe et seksualvenligt miljø. Og måske nærmere et homo-seksualvenligt miljø. Det skal ikke forstås på den måde, at homoseksualitet er bedre end heteroseksualitet, det skal bare præsenteres som et ligeværdigt alternativ. Det er vigtigt at omtale homoseksualitet, så det ikke bliver opfattet som forkert eller skamfuldt. Hvis snakken på bostedet falder på emnet ”kærester”, kan man jo sagtens fortælle, at nogle kvinder er kærester med mænd, mens andre kvinder er kærester med kvinder og det er ligeså godt, og sådan er det også med mænd. Og det er der i øvrigt ikke noget forkert i.

omtv2.tv2.dk/index.php?id=4897

I kan også vælge at se nogle andre film end de sædvanlige Olsen-banden og/eller Dirch Passer film lørdag aften. F.eks. kan den danske film fra 2001 ”En kort, en lang” være en god anledning til at se en hyggelig film, som handler om en anden og ligeså god slags kærlighed som den heteroseksuelle.

En anden måde at skabe et seksualvenligt miljø på, kan være at lave en ”kyssevæg”, evt. sammen med brugerne. Find en masse billeder af personer der kysser eller er kærlige ved hinanden. Både mand/kvinde, men også kvinde/kvinde og mand/mand, unge, gamle, tykke, tynde, sorte, hvide osv. Sammen med brugerne kan I lave en kollage, som kan blive hængt op til inspiration til de øvrige brugere og medarbejdere. På den måde kan I komme til at tale om kærlighedens mangfoldighed og at man ikke nødvendigvis behøver at være ung, lækker og heteroseksuel for at finde kærligheden.

Mange bosteder og dagtilbud har heldigvis et afslappet forhold til homoseksualitet og nogle af medarbejderne er måske selv åbent homoseksuelle. På disse bosteder vil det sikkert være lettere for en bruger at vedkende sig sin homoseksualitet og forhåbentligt få bedre mulighed for at finde kærligheden med støtte fra sine nærmeste støttepersoner.

Fjerde og sidste indlæg er et konkret eksempel på, hvordan man på en positiv og pædagogisk måde kan præsentere brugerne for homoseksualitet.

mandag den 4. juli 2011

Homoseksualitet og udviklingshæmning del 2

Af Kim Steimle Rasmussen

vejledning@kimsteimle.eu

Mange personer med udviklingshæmning har en drøm om at opnå et ”normalt” liv. Et liv med en ”normal” kæreste, et ”normalt” job og en ”normal” lejlighed. Hvad sker der med dette ønske om ”normalitet”, hvis man må indse, at man er homoseksuel?

Gennem fire blogindlæg vil jeg forsøge at udforske nogle af de problemstillinger, som personer med udviklingshæmning kan opleve i skabelsen af en (homo)seksuel identitet.

Det første indlæg handler om personer med den sværeste grad af udviklingshæmning og om hvordan de får mulighed for at udleve deres (homo)seksualitet.

Andet indlæg handler om de lidt bedre fungerende personer med udviklingshæmning og de udfordringer de møder i skabelsen af deres (homo)seksuelle identitet.

I tredje indlæg kommer jeg ind på, hvordan omgivelserne og især det eventuelle personale kan støtte op om de personer med udviklingshæmning, som ønsker at realisere deres homoseksualitet.

ungarorelsehindrade.se/sammakamp
Fjerde og sidste indlæg består af et eksempel på en helt praktisk og meget pædagogisk måde at præsentere emnet homoseksualitet på. Eksemplet består af en lille kærlighedshistorie om Johan og Laura.

De fire blogindlæg er baseret på en bacheloropgave om homoseksuelle udviklingshæmmede, som jeg skrev sammen med Ida Frich Kilde, Anemona Probert Pedersen og Esben Folger Thomas som afslutning på pædagogstudiet. Derudover baserer indlæggene sig på mine erfaringer som pædagog og seksualvejleder.

I de følgende indlæg beskriver jeg homoseksualitet, men mange af problemstillingerne gør sig også gældende for andre seksuelle minoritetsgrupper som biseksualitet, transseksualitet, forskellige fetiches mm.

God fornøjelse med læsningen!


At springe ud som homoseksuel
For lidt bedre fungerende personer med udviklingshæmning, vil der sikkert være flere problemstillinger der gør sig gældende, hvis de indser, at de er homoseksuelle. En del af de problemer, som denne gruppe vil støde ind i vil være betinget af deres omgivelser.

Når en person har gjort op med sig selv, at han eller hun er homoseksuel og beslutter sig for at fortælle det til andre, kaldes det at ”springe ud”. Der kan dog være en del frygt forbundet med det at springe ud, og for personer med udviklingshæmning kan denne frygt være svær at håndtere. For normaltbegavede homoseksuelle kan det tage flere år og rigtig mange overvejelser at tage sig sammen til at springe ud, så hvordan er det ikke for en person med udviklingshæmning, som jo har færre mentale ressourcer at bearbejde denne proces med?

Forhåbentligt vil frygten for at springe ud kun være en frygt, som eksisterer inden i personen og ikke andet. I visse tilfælde viser det sig dog, at frygten har været velbegrundet og hvordan kan det være?

I første omgang er det væsentligt at se på, hvilke miljøer personer med udviklingshæmning bevæger sig i.

Unge udviklingshæmmedes egne miljøer
Jeg har undervejs i mit arbejde talt med fagfolk, som er involveret i ULFs udmærkede datingside knuus.dk. De kunne berette, at der blandt brugerne af dette site findes en hel del homofobi. Bl.a. har de oplevet en mandlig bruger, som fik en utrolig dårlig modtagelse af de andre brugere, da han fortalte han ledte efter en anden mand. Hvor kommer så denne tilsyneladende homofobi blandt visse personer med udviklingshæmning fra?

Måske skal svaret findes hos den enkelte person med udviklingshæmning. Hvis han/hun gennem hele sin opvækst har mødt nederlag og afvisninger og ofte har fået at vide, at der er en masse ting han/hun ikke kan og aldrig kommer til at kunne, kan det måske være fristende at overføre nogle af disse følelser, når der kommer en ny person ind i kredsen, som stritter ud på en anden måde.

Personalets påvirkninger

Måske skal noget af svaret findes hos personalet og den store påvirkning de har. Jeg talte i en anden anledning med ULF, som kunne berette, at personalet fra et bosted havde ringet til ULF for at få fjernet en brugers profil på knuus.dk. Denne bruger var nemlig mand og ledte efter en anden mand, og det mente personalet var helt forkert. ULF kunne heldigvis ikke efterkomme personalets ønske. Hvis dette er personalet på det pågældende bosteds holdning til homoseksualitet kunne man forestille sig, at det ikke er et specielt gunstigt miljø at springe ud som homoseksuel i.

I det hele taget bør personalet være sig bevidste om deres rolle i forhold til beboerne. Hvordan er sproget på institutionen? Når I sidder og ser udsendelser i TV sammen med beboerne, hvor der optræder homoseksualitet, hvordan omtaler I det så, mens beboerne hører på det? Er Anne Linnet ”en klam lebbe”, eller er det nogle ”ulækre bøsser”, der danser til Copenhagen Pride? Hvordan påvirker det beboernes syn på homoseksualitet? Påtaler I det, hvis I hører nogle brugere, der kalder hinanden ”klamme bøsse” eller noget andet? Og hvad gør sådanne udtalelser ved en bruger, som rent faktisk er homoseksuel, men ikke tør springe ud?

Forældre og familie
Det er sandsynligvis heller ikke specielt befordrende for en person der ønsker at springe ud over for familien, hvis ovenstående situationer gentager sig i familien. En normaltbegavet homoseksuel vil måske kunne se sig ud over udtalelserne og gennemskue, om der er hold i udtalelserne, eller om det bare er tom snak. Hvis det viser sig, at der rent faktisk er hold i udtalelserne og personen ikke længere er velkommen i familien, har personen gode muligheder og kapaciteter til at flytte til en anden by og starte forfra, hvor hårdt det end måtte forekomme.

For personer med udviklingshæmning kan denne mulighed sandsynligvis virke noget uoverkommelig. For hvad skal der ske med mig, hvis min familie ikke længere vil se mig? De er jo de eneste jeg har? Hvordan kan en person med udviklingshæmning, der har brug for hjælp til dagligdagens gøremål komme til at flytte til den anden ende af landet for at starte forfra? Ja, hvordan er mulighederne overhovedet for at flytte til et andet bosted i den anden ende af kommunen?


I det tredje indlæg vil jeg komme ind på, hvordan man som personale eller pårørende kan hjælpe personer med udviklingshæmning til at få det lidt nemmere med at komme overens med deres eventuelle homoseksualitet.

tirsdag den 28. juni 2011

Homoseksualitet og udviklingshæmning del 1

Af Kim Steimle Rasmussen

vejledning@kimsteimle.eu

Mange personer med udviklingshæmning har en drøm om at opnå et ”normalt” liv. Et liv med en ”normal” kæreste, et ”normalt” job og en ”normal” lejlighed. Hvad sker der med dette ønske om ”normalitet”, hvis man må indse, at man er homoseksuel?

Gennem fire blogindlæg vil jeg forsøge at udforske nogle af de problemstillinger, som personer med udviklingshæmning kan opleve i skabelsen af en (homo)seksuel identitet.

Det første indlæg handler om personer med den sværeste grad af udviklingshæmning og om hvordan de får mulighed for at udleve deres (homo)seksualitet.

Andet indlæg handler om de lidt bedre fungerende personer med udviklingshæmning og de udfordringer de møder i skabelsen af deres (homo)seksuelle identitet.

I tredje indlæg kommer jeg ind på, hvordan omgivelserne og især det eventuelle personale kan støtte op om de personer med udviklingshæmning, som ønsker at realisere deres homoseksualitet.

Fjerde og sidste indlæg består af et eksempel på en helt praktisk og meget pædagogisk måde at præsentere emnet homoseksualitet på. Eksemplet består af en lille kærlighedshistorie om Johan og Laura.


this.org/blog/2009/11/03/gay-lesbian-disability
De fire blogindlæg er baseret på en bacheloropgave om homoseksuelle udviklingshæmmede, som jeg skrev sammen med Ida Frich Kilde, Anemona Probert Pedersen og Esben Folger Thomas som afslutning på pædagogstudiet. Derudover baserer indlæggene sig på mine erfaringer som pædagog og seksualvejleder.

I de følgende indlæg beskriver jeg homoseksualitet, men mange af problemstillingerne gør sig også gældende for andre seksuelle minoritetsgrupper som biseksualitet, transseksualitet, forskellige fetiches mm.

God fornøjelse med læsningen!



Forskellige problemstillinger afhængig af funktionsniveau
De personer, der har den sværeste grad af udviklingshæmning, vil sandsynligvis ikke umiddelbart støde på så mange problemer relateret til deres egen identitet som homoseksuel. Mange i denne gruppe vil sikkert reagere impulsivt på deres følelser og kropslige signaler uden at tænke på, om deres omgivelser synes det de gør er rigtigt eller forkert. Disse personer kan være mere afhængige af, at deres nære omgivelser læser deres signaler og adfærd korrekt og handler derefter.

Det er vigtigt, at hjælpepersoner bevarer et åbent sind, når de møder de udviklingshæmmede brugeres seksualitet og ikke nødvendigvis antager, at alle mennesker er heteroseksuelle.

Eks: Henrik, som er multihandicappet, får erektion, når han får skiftet ble eller bliver hjulpet i bad af mandlige hjælpere. Dette sker kun, når det er mandlige hjælpere. Når Henrik ser film reagerer han med glæde, når han ser en mandlig skuespiller i bar overkrop.

I denne situation, evt. kombineret med andre observationer, kunne man godt foranlediges til at tro, at Henrik primært er tiltrukket af mænd. Det er selvfølgelig ikke nødvendigt at putte ham i en kasse og kalde ham homoseksuel eller bøsse, men det vil være relevant at overveje, om hans seksuelle præference kunne være rettet mod det mandlige køn.

Dette er en observation, der kan være gavnlig at tage med videre, hvis det en dag skulle vise sig relevant, at Henrik skal modtage noget seksualvejledning af en slags. Det er selvfølgelig vigtigt at bemærke, at denne seksualvejledning ikke skal overskride Henriks grænser og det skal være gennemtænkt og på baggrund af længere tids observationer. Det vil altid være en god idé at have ledelsen med ind over, hvis Henrik bor på et bosted, og det vil heller ikke være en dårlig idé at overveje, om forældrene skal orienteres i generelle træk. Lav evt. en handleplan, der beskriver, hvad i har observeret over hvor lang tid og hvad i har tænkt jer at gøre hvornår og hvem der udfører det og få den underskrevet af ledelsen eller andre relevante personer.

Hvis Henrik reagerer positivt på visuelle stimuli som film eller billeder kunne man overveje at tilbyde ham at se en erotisk film. Og i den situation kunne det være relevant at overveje om filmene skal være udelukkende med mandlige ”skuespillere”. Hvis Henrik på en eller anden måde kan give udtryk for, at han ønsker sig en kæreste, vil det være relevant at undersøge om det helst skal være en anden mand og ikke automatisk gå ud fra, at en kæreste er en kvinde.

Igen er det vigtigt at understrege, at Henriks hjælpere skal bevare et åbent sind og ikke lade sig styre af deres egne personlige overbevisninger om, hvad der er rigtig og forkert seksualitet. Hvis en af Henriks hjælpere har det svært med homoseksualitet, bør han eller hun hellere træde til side og lade en anden hjælper hjælpe Henrik, når han har brug for seksuel vejledning.

I næste indlæg vil jeg komme ind på, hvilke udfordringer personer med en mindre grad af udviklingshæmning kan møde i deres skabelse af en (homo)seksuel identitet.

mandag den 27. juni 2011

Sommerferie-tempo

Ingen barrierer er som resten af Danmark gået lidt ned i tempo hen over sommeren. Vi vil de kommende uger kun udgive ét indlæg pr. uge. 

I ugerne 31-32-33 vil bloggen holde helt sommerferie og ikke blive opdateret.

Vi vender dog stærkt tilbage med nye indlæg i uge 34.

Ingen barrierer ønsker hermed god fornøjelse med læsningen og god sommer!

torsdag den 23. juni 2011

SUMH: Alle har ret til en seksualitet

Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) har deres helt egen politik, når det kommer til seksuelle rettigheder for unge med handicap. Dette er blevet udmøntet i et politik-papir, som blev vedtaget i februar 2010. Hele politikken er gengivet her:

Seksuelle rettigheder for unge med et handicap


Alle i Danmark har ret til deres seksualitet. Derfor er de manglende muligheder for hjælp, både i form af seksualvejledning samt hjælpemidler et problem.

SUMH mener at der i højere grad end i dag skal sikres uddannelse af seksualvejledere. Uddannelsen til seksualvejledere er en overbygning til pædagoguddannelsen der bl.a. kvalificerer til at løse de opgaver omkring unge med handicaps seksualitet, der er beskrevet i Socialministeriets Vejledning: Seksualitet - uanset handicap. Det koster 37.300 kr. excl. moms for denne overbygning. (http://www.seksualvejlederuddannelsen.dk/orcapia.cms?aid=188)

SUMH mener at tilbud om seksualvejledning skal finde sted i form af brochurer, kurser og rådgivning til enkeltpersoner, par, ansatte på kommunale institutioner og ansatte hjælpere, assistenter og ledsagere (hvad enten de bor på et botilbud eller i privat bolig) – og der skal altid være tilknyttet mindst én seksualvejleder til lokalområdet. Al vejledning der tilbydes gennem seksualvejledningen skal være gratis, det samme skal de seksuelle hjælpemidler man skal bruge for at kompensere for ens handicap - på samme måde som de øvrige hjælpemidler man måtte have behov for. Dermed skal udgifterne til disse hjælpemidler dækkes via § 100 omhandlende merudgifter.

I SUMH mener vi heller ikke at ansatte på et botilbud skal tvinges til aktivt at støtte en beboer i hans eller hendes seksualitet, men alle har krav på at få information om hvordan man så kan modtage hjælp gennem ens seksualvejleder. SUMH er hverken for eller imod prostitution da dette ikke er et handicappolitisk emne. Så længe prostitution er lovligt i Danmark skal personer med handicap dog have de samme muligheder for at kontakte en prostitueret som andre og man skal have ret til at få hjælp til at kontakte en prostitueret gennem seksualvejlederen.

I SUMH ønsker vi dermed to helt konkrete ting:

· Uddannelse af flere seksualvejledere og generelt mere information og hjælp på området. Et eksempel på en udregning af dette kunne se således ud: Hvis der uddannes yderligere 30 seksualvejledere så det bliver muligt at have minimum én af disse tilknyttet hvert lokalområde, vil dette medføre en merudgift på 1,1 mio. kr. (30 * 37.300 kr. = 1,1 mio. kr.)

· Merudgifter til hjælpemidler skal dækkes via § 100. Hvor stor denne udgift ca. vil være på er meget svær at opgøre da det er meget individuelt hvilke og hvor mange hjælpemidler folk skal bruge.

FN’s Handicapkonvention
FN’s handicapkonvention trådte i kraft i Danmark den 23. august 2009. Dette betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre handicappedes rettigheder, sådan som konventionen foreskriver. Det indebærer på den ene side, at eventuelt eksisterende love, som diskriminerer handicappede, skal fjernes, og at nye love, der sikrer, at handicappede ikke diskrimineres, skal vedtages. Jævnfør ovenstående mener vi, at følgende artikler ikke bliver overholdt som de burde.

· Citat fra FN’s handicapkonvention artikel 3: ”a) Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer. d) Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden.”

· Citat fra FN’s standardregler; regel 9 Familieliv og personlig integritet: ”De enkelte lande bør fremme fuld deltagelse for mennesker med handicap i familielivet. De bør fremme deres rettigheder med hensyn til personlig integritet og sikre, at lovgivningen ikke diskriminerer mod mennesker med handicap med hensyn til seksuelle forhold, ægteskab og forældreværdighed.”

Med uddannelsen af flere seksualvejledere samt hjælp til dækning af merudgifter til hjælpemidler vil unge med handicap i større udstrækning være i stand til at udfolde og udforske deres seksualitet. Dermed vil der ikke i samme omfang blive diskrimineret mod unge med handicap og deres seksuelle forhold jævnfør FN’s standardregler. Ydermere vil disse tiltag være medvirkende til at unge med handicap får større frihed til at træffe egne valg og blive en del af den menneskelige mangfoldighed på lige vilkår.


Besøg http://www.sumh.dk/side.asp?menu=2&afsnit=229 og læs om SUMHs holdninger til en lang række politiske emner med relevans for unge med handicap.

tirsdag den 21. juni 2011

Unge svenskere med handicap vil også have sex!

Organisationen for unge med bevægelseshandicap i Sverige Unga Rörelseshindrade har udgivet bogen ”Hemligheter kända af många – En metod och handbok för dig som har personlig assistans”. Bogen er del af en større indsats, som Unga Rörelseshindrade har igangsat for at nedbryde tabuer omkring handicap og seksualitet og for at skabe en større accept af handicap og seksuelle behov blandt befolkningen. Bogen debatterer også de dilemmaer der kan opstå i forholdet mellem brugeren og hjælperen, når brugeren ønsker at få opfyldt seksuelle behov, det være sig alene eller sammen med andre. Bogen er skrevet af Veronica Svensk, som selv har et bevægelseshandicap og derfor har brugt personlig assistance i over 20 år.

Bogen kan downloades eller bestilles fra http://ungarorelsehindrade.se/hemlighet/bok

Besøg Unga Rörelseshindrades hjemmeside her: http://ungarorelsehindrade.se/

fredag den 17. juni 2011

Alle har en seksualitet - handicap eller ej.

Ingenbarrierer har fået endnu en gæsteskribent til at skrive på bloggen. Denne gang er det Sexolog Mette Justsen, som skriver om handicap og parforhold.

Alle bliver født med en seksualitet, også os der har et handicap. Desværre er det ikke alle, der ser mennesker med handicap som seksuelle væsner. Derfor kan det ofte være noget af en udfordring at finde kærligheden, når man har et handicap.

Af en eller anden grund har jeg mødt en del, der ikke tror, at der kan være en fremtid med en, der har et handicap. Lige som hos alle andre par er det personligheden, der er altafgørende, når to mennesker tiltrækkes af hinanden og skal bygge fundamentet for deres forhold.

Først og fremmest skal du finde ud af, hvem du er og hvad du kan tilbyde en partner, samt hvad du forventer at få til gengæld. F.eks. taler jeg aldrig om handicappede, men om mennesker der har et handicap. Hvis du omtaler dig selv eller bliver omtalt som den handicappede, kan det hurtigt gå hen og blive din identitet og med mindre du møder en med fetich for et handicap, er det ikke dit handicap du scorer med.

I stedet mener jeg, at et handicap er noget du altid vil have med dig lidt lige som et par briller, men det er forhåbentlig ikke, alt hvad du kan tilbyde og skal derfor heller ikke gå hen og blive hele din identitet.

Mht. hvad du kan tilbyde og hvad du vil have til gengæld, så vil jeg her forklare de 5 kærlighedssprog. Ros og anerkendelse, tjenester, gaver, fysisk kontakt og tid sammen er 5 ting vi alle, i større eller mindre grad, har brug for og bliver glade for at få, men et af disse sprog tiltaler og tænder os mest og vil derfor være dit kærlighedssprog.

Hvis dit kærlighedssprog f. eks. er fysisk kontakt, nytter det ikke noget, at du er sammen med en, der ikke kan give dig fysisk kontakt. Derfor holder det ikke altid, at mennesker med handicap forventes at være sammen med andre, der har et handicap. Der er en naturlig grænse for, hvor meget fysisk kontakt 2, der har et omfattende fysisk handicap, kan give hinanden. Det er derfor vigtigt, at du ved hvad du kan tilbyde og hvad du forventer at få til gengæld.

Hvis du ikke holder dig tilbage og lader dig begrænse af dit handicap, men i stedet lader din personlighed stråle igennem, er det muligt at score en, der ikke har et handicap. Det er også muligt, selv hvis din partners kærlighedssprog er fysisk kontakt. Her gælder det bare om at sige, hvad vi gerne vil gøre og det skulle vist ikke være så fremmed for de fleste af os med et handicap.

Der er mange fordomme mod mennesker med handicap og er du i et forhold, bliver der ikke færre af dem. F.eks. er det godt, at du har en, der kan tage sig af dig og nysgerrige sjæle udspørger gerne din partner, da de ikke tør at spørge dig. Det sværeste er altså nødvendigvis ikke at finde kærligheden, men at stå fast ved sit valg og ikke lade sig påvirke af andres mening. Det er derfor yderst vigtigt, at man finder en partner, der også kan abstrahere fra fordommene.