torsdag den 19. januar 2012

Interview om speeddating

Ingen Barrierer har talt med Jeanette Bramming, som er en af initiativtagerne til det store speeddating arrangement, som blev afholdt den 12. januar 2012 i Gimle i Roskilde. Jeanette er pædagog og seksualvejleder og arbejder til daglig på bostedet Koglerne i Roskilde Kommune.

Fra TV2-Lorry 12-1-2012

Speeddating-arrangementet blev en stor succes og Jeanette fortæller her om idéerne bag og om, hvordan arrangementet forløb:


Ingen Barrierer (IB): Hvem havde taget initiativet til arrangementet?

Jeanette Bramming (JB): Initiativet kom fra brugerne på daghøjskolen på Koglerne. Jeg har sammen med min kollega Susan Mahlin gennem længere tid undervist brugerne om seksualitet, og vi har selvfølgelig fra starten bakket meget op om arrangementet og hjulpet med de praktiske forberedelser. Vi har også gennem hele forløbet haft et rigtigt godt samarbejde med Dansk Handicap Forbund og Ungdomskredsen.


IB: Hvordan fungerede planlægningen af datene? Gik det op med kønsfordelingen?

JB: Alle deltagerne i arrangementet havde forinden skullet tilkendegive, hvem de var interesseret i at møde, og om de var interesseret i at få en kæreste eller en ven eller bare snakke. De skulle også tilkendegive, om de ønskede at træffe en mande eller en kvinde, og på den måde havde vi taget højde for seksuel mangfoldighed blandt brugerne. Ud fra disse tilbagemeldinger arrangerede vi således deltagernes ”rute” gennem aftenen.

Da deltagerne ankom til arrangementet, blev de alle udstyret med et navneskilt og et nummer. Efterfølgende blev de fotograferet og fik noteret deres navn og e-mailadresse. Alle oplysninger og billede blev hængt op på en tavle, så det var muligt efterfølgende at notere navn og e-mail på lige præcis den eller dem, man havde talt med, som var allersødest.

Der var lidt over 30 deltagere til arrangementet, heraf var 13 af deltagerne beboere fra Koglerne, og de skulle selvfølgelig ikke møde hinanden. Derudover var der en gruppe fra Lion’s Kollegiet, som kendte hinanden i forvejen, som heller ikke skulle møde hinanden. Vi fik det løst således, at nogle af deltagerne sad ved det samme bord hele vejen igennem, mens de på skift fik besøg af en ny deltager, fortrinsvist en de ikke havde mødt før.

Der var lidt flere mænd, end der var kvinder. Vi løste det sådan, at nogle af mændene kom til at tale med hinanden, og så kunne de lave nye venskaber eller bare bruge ”daten” til, hvad de havde lyst til. Nogle af kvinderne havde også søgt veninder, så derfor var der også nogle ”veninde-dates” mellem kvinder.

Hvert par havde et kvarter til at tale, hvorefter de skulle skifte til en ny partner. Hver deltager nåede i alt at møde 6 nye partnere. Efterfølgende var der DJ og dans, hvor deltagerne havde mulighed for at tale ekstra med dem, som de syntes var mest spændende.


IB: Hvordan var reaktionerne fra deltagerne og var I selv tilfredse med arrangementet?

JB: Deltagerne var utroligt begejstrede for arrangementet! Flere af dem spurgte allerede, hvornår det blev afholdt igen. Flere af dem var også kommet fra både Fyn og Jylland, så det var dejligt, at arrangementet levede op til forventningerne. Det var sjovt at høre, at de havde store forventninger til arrangementet, og mange af dem fortalte om sommerfugle i maven før start.

Vi var også selv rigtigt tilfredse med arrangementet og syntes det forløb rigtigt godt. Jeg tror en stor del af deltagernes begejstring skyldes, at vi har taget dem seriøst og lyttet til dem som mennesker og ikke betragtet dem som kun handicappede i kørestole. Det var også en af grundene til at lægge arrangementet i Gimle i Roskilde (spillested, red.). På den måde kommer deltagerne ud på nogle almindelige steder og bliver set som almindelige medborgere i stedet for altid at benytte faciliteterne på f.eks. de bosteder, hvor de bor.

Vi har allerede talt om at gentage arrangementet, men det er endnu for tidligt at sige noget mere konkret om. Vi har bl.a. talt om, at vi godt kunne tænke os at have et liveband med, næste gang vi arrangerer noget.


IB: Hvorfor er det nødvendigt at lave speedating for fysisk handicappede?

JB: Jeg holder mig meget til Socialministeriets vejledning ”Seksualitet – uanset handicap” fra 2001. Den fastslår, at det er vigtigt, at hjælpepersoner kan være med til at støtte brugerne i at skabe sociale kontakter og møde andre mennesker. Med den i hånden syntes vi, at et speeddating arrangement levede utroligt godt op til de forventninger.


IB: Hvorfor kan deltagerne ikke deltage i speeddating for ikke-handicappede?

JB: Jeg tror ”almindelige” mennesker har utroligt stor berøringsangst over for personer med handicap. De ser nok først og fremmest handicappet, før de ser personen, og det er en alvorlig barriere for at deltage i arrangementer for personer uden handicap. Der har også lige været en undersøgelse fra Socialstyrelsen, der viser, at mange børn ikke har lyst til at være venner med et barn med handicap, hvilket bunder i uvidenhed og manglende undervisning i handicap, som undersøgelsen også viste.


IB: Har I overvejet at inkludere andre handicapgrupper?

JB: Ja, vi har selvfølgelig tænkt på, om vi kunne invitere andre handicapgrupper til arrangementet. Vi taler lidt frem og tilbage om det i øjeblikket, men er ikke nået frem til noget nærmere endnu. Det er endnu på tegnebrættet.

Koglerne er et bosted for fysisk handicappede. Koglerne har gennem længere tid arbejdet med seksualitet og handicap og beboerne har bl.a. udarbejdet en seksualpolitik i samarbejde med stedets seksualvejledere. Koglernes beboere laver også skuespil om handicap og seksualitet, som de rejser rundt og optræder med over hele landet.

Se meget mere om Koglerne på deres hjemmeside:
www.koglerne.roskilde.dk

fredag den 13. januar 2012

Første speeddating for fysisk handicappede blev skudt i gang

Endelig oprandt dagen for det første speeddating-arrangement for fysisk handicappede. Dagen var for flere deltagere længe ventet og måske var der gevinst for nogle af dem?

TV2 var på pletten om aftenen den 12. januar og dækkede arrangementet i 22-nyhederne med både et indslag og en live-reportage. Derudover blev arrangementet dækket af TV2-lorry, der bl.a. lavede interview med både deltagere og arrangører.

Se indslaget fra TV2-nyhederne her:
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-47409960:video-f%C3%B8rste-speeddate-for-handicappede.html


Se indslaget fra TV2-Lorry her:
http://www.lorry.dk/video?video_id=63255



torsdag den 5. januar 2012

3 er en for mange

Godt nytår til jer læsere. Vi sparker det nye år i gang med et indlæg fra vores faste skribent, Mette Justesen. God læselyst.

Skrevet af Sexolog Mette Justsen

Nu har jeg skrevet indlæg om, hvordan man finder en kæreste, når man har et handicap, men hvordan finder man egentlig en kæreste, når man også har en hjælper og hvordan fungerer det lige i et forhold?

Mange, der har et handicap, har en hjælper og det gør det kun til en større udfordring at score. De fleste, der går i byen, planlægger ikke ligefrem at komme hjem med en, der sidder i kørestol og slet heller ikke at få en anden person med i købet.

Finder du en kæreste, skal han eller hun gerne have nok i dig og derfor er det vigtigt, at din hjælper er en flue på væggen, der holder sig i baggrunden, når du ikke har brug for hjælp. Selvfølgelig er det mennesker, vi har ansat, og personligt taler jeg da også med min hjælper, men der er en grænse og mit forhold til mine hjælpere er udelukkende professionelt.

Det virker reserveret, når to, man ikke kender, taler sammen og da der ikke er andre der ved, hvem du taler med, er der højst sandsynligt ingen, der kontakter dig, med mindre du byder dem velkommen til det. Derfor er det vigtigt, at du henvender dig til nye mennesker, når du er ude og alene, i stedet for kun at tale med din hjælper og at din hjælper holder sig i baggrunden og lader være med at deltage i dine samtaler.

Det samme gælder, når du er i et forhold. 3 i et forhold er en for mange og derfor skal din hjælper ikke blande sig i snakken mellem dig og din kæreste eller vælge side, når I f.eks. diskuterer. For en, der ikke har et handicap, kan det godt være meget svært at vænne sig til, at der hele tiden er en fremmed i huset. Lige som det også kan være for os, der har et handicap.

Det gælder om, at gøre og være, som man ville gøre og være, hvis der ikke var en 3. person i hjemmet, hvilket bestemt ikke er nemt. Som kæreste til en, der har et handicap, skal man ikke tænke på eller lade sig påvirke af, at der er en hjælper i ens hjem, men det er ikke så lige til, at lade være med at tænke på, at der er en hjælper og derfor skal hjælperne være så neutrale som overhovedet muligt i et forhold.

En anden problemstilling der også er, er hvor meget man kan bede sin hjælper om at hjælpe sin kæreste. Selvfølgelig er din hjælper ikke hushjælp for Jer begge, men et forhold skal være jævnbyrdigt og er det din tur til f.eks. at tage opvasken, skal din hjælper selvfølgelig hjælpe dig med at tage hele opvasken. Efter min mening er det også helt legitimt, hvis din kæreste beder dig om at hente noget og din hjælper skal hjælpe dig med at bringe det til ham eller hende.

Det er, som jeg før har skrevet, et jævnbyrdigt forhold, hvis man bl.a. hjælper hinanden og det er ikke unormalt at have pligter og hente ting til hinanden i et forhold. Det ville derimod være mærkeligt, hvis din kæreste beder din hjælper om noget, da din hjælper jo ikke er din kærestes hjælper.