torsdag den 6. juni 2013

Psoriasisforeningen låner Ekstra Bladets side 9

Psoriasisforeningen starter en ny og anderledes kampagne, hvor de vil sætte spot på psoriasis og opfordre alle til at tage psoriasis alvorligt.
Det gør de ved at invitere nogle af deres unge medlemmer til at posere på Ekstra Bladets side 9. På den måde kan de på en anderledes og opsigtsvækkende måde sætte spot på psoriasis og slå fast, at psoriasis ikke er en hindring for at gøre det man gerne vil. 


www.psoriasis.dk
Psoriasisforeningen søger nu stærke modige piger i alderen 18-35 til at deltage i deres kampagne. Har du derfor psoriasis og har du mod på at slå et slag for opmærksomhed omkring sygdommen, så kan du henvende dig til Psoriasisforeningen på tlf. 3675 5400 eller mail ab@psoriasis.dk

Se mere om kampagnen her



torsdag den 30. maj 2013

Den forelskede krop

Vi har modtaget endnu et godt indlæg fra vores faste skribent sexolog Mette Justsen, denne gang om alle de forårsfornemmelser, der spreder sig i kroppen i denne tid...

 
Den forelskede krop
Skrevet af Sexolog Mette Justsen 
Nu er sommeren endelig ved at være over Danmark og så er der en del, der også bliver forelskede og måske tør mere end normalt. Det er der en helt naturlig forklaring på. I år har det været en ekstra kold og lang vinter, hvor det for mange af os har været svært, hvis ikke umuligt, at komme ud. 

Den kolde og mørke vinter påvirker humøret negativt hos de fleste og når varmen og lyset nu er kommet tilbage, stiger humøret igen. Mange er automatisk mere positive og føler sig straks mere attraktive og så er grundlaget lagt for diverse sommerromancer. 

Når du er forelsket sker der en del gavnlige biologiske processer i kroppen. Udskillelsen af hormonerne endorfin, oxytocin, serotonin og dopamin øges, ligesom kønshormonerne også forøges. De samme processer går i gang i hjernen, når solen skinner, men det er nu en gang sjovest også at være forelsket, hvilket man også kan være om vinteren.

Endorfiner er kroppens eget morfinpræparat, der bliver dannet i hjernen bl.a. ved fysisk aktivitet. Da de fleste med et handicap har en naturlig begrænsning for, hvor fysisk aktive vi kan være, er det heldigt at endorfinniveauet øges hurtigst ved forelskelse og sex. Man skal f.eks. løbe en hel time for at opnå det samme endorfinniveau som ved en orgasme. Ud over at endorfiner reducerer smerte, styrker de også immunforsvaret, hvilket kan være specielt gavnligt, når man har et handicap. 

Oxytocin har indflydelse på menneskers evne til at indgå i forhold til hinanden og dermed have et monogamt forhold. Serotonin får dit humør til at stige og dopamin er også med til at give en intens lykkefølelse. Dopamin dannes i hjernen, når du føler motivation, belønning og drivkraft, f.eks. kan du være drevet af en person, som du så også er motiveret til at score, lykkes det, er der en belønning og det giver lykke pga. dopamin. Oxytocin gør dig i stand til at være i et monogamt forhold og dyrker du sex, øges dit endorfinniveau. 

Jeg kan derfor kun ønske Jer alle en rigtig glædelig sommer og håbe, at I husker at nyde sommeren fuldt ud.

tirsdag den 14. maj 2013

Mere Disco på Crazy Daisy i Roskilde

Endnu engang åbner Crazy Daisy i Roskilde dørene for en diskofest for mennesker med handicap.

Festen finder denne gang sted den 24. maj kl. 18.30-22.30

Se nærmere i nedenstående flyer:

mandag den 15. april 2013

At være spastiker og til S/M

Ingen barrierer har fået endnu et spændende blogindlæg fra vores nye blogskribent - et ærligt indlæg, der giver plads til refleksioner. Tag godt imod det.

Min interesse for SM begyndte, da jeg var 17 år. Det startede med, at jeg så noget i fjernsynet om en kvinde, der fik pisk. Jeg syntes, det så ret frækt ud. I det næste stykke tid, tænkte jeg over det jeg havde set i fjernsynet. Min lyst til at prøve de ting som kvinden i fjernsynet, voksede.

På det tidspunkt, boede jeg på en institution for handicappede børn. Jeg havde mit eget værelse med eget fjernsyn. Jeg kunne ikke fortælle nogen, hvordan jeg havde det med min seksualitet, fordi jeg vidste, at ingen ville forstå det. Den eneste måde jeg kunne få mine tanker ud på var, at skrive dem ned. Jeg viste aldrig det jeg skrev til nogen.

I år 2000 flyttede jeg ind på et bosted i København. Jeg var 18 år, og jeg kunne mærke at min krop var i forandring. Det kildede over det hele. Min daværende kontaktperson tog mig med ind i en sexshop i Istedgade for at se på sexlegetøj. Vi kiggede på dildoer og pornofilm, men jeg var mere interesseret i de piske, der hang på væggen, Det sagde jeg ikke til min kontaktperson.

Jeg havde fået min egen internetforbindelse på mit værelse, og brugte meget tid på at chatte frækt med mænd. Jeg chattede meget med en mand. Han var til S/M og kunne fortælle mig mere om, hvad der var. Efter noget tids chat aftalte vi at mødes hjemme hos mig. Da han kom, var jeg så nervøs. Jeg troede, mit hjerte ville falde ud af min krop. Han havde nogle blade med fra noget, der hed SMIL. Han fortalte, at SMIL var en forening for sadomasochister. Vi begyndte at ses ret tit. Vi dyrkede blid S/M sammen. Han var den dominante, og jeg var den submissive.

En dag spurgte han, om jeg havde lyst til at komme til en introaften i SMIL. Det havde jeg, så jeg snakkede med min kontaktperson om det. Hun syntes, at det var en god ide, så vi fik det arrangeret med en ledsager. En sommerdag i 2001 var jeg til introaften i SMIL. Det var meget spændende at høre om foreningen.

Efter introaftenen tænkte jeg en del over, hvorvidt jeg skulle melde mig ind i foreningen. Jeg havde kun 7 timer ledsagelse om måneden, så jeg skulle ofte tage derind alene, så jeg besluttede mig for at prøve at komme i foreningen uden ledsager, for at prøve mig selv af.

I de næste måneder kom jeg i SMIL hver anden fredag. Lokalerne lå på anden sal, og der var ikke elevator. Jeg skulle altid spørge bartenderen, om han ville hjælpe mig op ad trapperne.

Efter noget tid indså jeg, at så længe lokalerne lå på anden sal, kunne jeg ikke komme i foreningen. Efter to måneders medlemskab meldte jeg mig ud. Jeg håbede, at jeg en dag kunne vende tilbage.

Da jeg nogle år senere flyttede ind på det bosted, hvor jeg bor nu, fik jeg lyst til at prøve at komme i SMIL igen. Jeg snakkede med min kontaktperson om det. Hun var med på ideen, så vi tog til en introaften. SMIL var flyttet til andre lokaler, der lå i gadeplan. Efter intromødet snakkede vi med en, der var bartender i foreningen. Han sagde, at hvis jeg ville komme i foreningen, skulle jeg have ledsager med.

Jeg tænkte, at det ville blive en umulighed, da det var personligt og intimt.

Min kontaktperson kendte en, der måske kunne være min ledsager. Hun fik fat i ham og aftalte at køre til en introaften i SMIL. Den dag vi skulle derind, var jeg så nervøs. Både min kontaktperson og ledsager var med.

Da vi sad til introaftenen, tænkte jeg hele tiden på, hvad de andre tænkte om mig. Sådan havde jeg ikke tænkt til de to sidste introaftener for år tilbage.

Det var ikke hver dag man så en spastiker sidde til et intromøde i en SM forening. Jeg tænkte på, hvad ham fyren, der måske skulle være min ledsager tænkte om SMIL. Da jeg kom hjem den aften, havde jeg en god mavefornemmelse. Kort tid efter blev fyren ansat som min ledsager på 15 timer om måneden. Jeg kunne komme i SMIL 1-2 gange om ugen. Jeg sad for det meste sad i baren og drak cola.

Da jeg har lidt svært ved at tale og bruger bliss system, var det meget svært for mig at kommunikere med de andre medlemmer. Det var jeg rigtig ked af. Jeg ville virkelig gerne tale med de andre medlemmer, fordi jeg havde 117 spørgsmål om SM, og jeg syntes, det var rigtigt irriterende, at min ledsager skulle hjælpe mig med kommunikationen.

Et år efter jeg meldte mig ind i foreningen, blev jeg nødt til at få ny ledsager, ham jeg havde haft hidtil, havde fået et nyt job og kunne ikke være min ledsager længere. Den dag i dag er jeg blevet skåret ned i ledsagertimer, så jeg kun har 9 timer om måneden,

Jeg tænker på, om jeg kan finde en anden ledsager, som jeg har tillid til at tage med derind. Eller, om jeg måske kan finde en ”ven” / anden person, der også er interesseret i at komme jævnligt i SMIL, så vi kunne følges og hjælpe hinanden.

Jeg har virkeligt lyst til at komme derind igen!

fredag den 15. marts 2013

Min aften på Crazy Daisy

Den 1. marts var der fest for alle på Crazy Daisy i Roskilde. Festen var utroligt velbesøgt og var en stor succes. Så stor, at der allerede er planlagt tre fester mere i løbet af året samme sted.

Hvis du vil se et tv-indslag fra festen, kan du se et indslag på TV2Lorry her

Vores nye blogskribent var med til festen på Crazy Daisy og har skrevet en beretning fra aftenen, set fra hendes synspunkt:


Min aften på Crazy Daisy

Fredag den 1. marts 2013 var der diskoteks fest på diskotek Crazy Daisy i Roskilde. Jeg havde glædet mig til denne aften fordi det var min første tur på et almindeligt diskotek. Festen var tilegnet handicappede, men ikke handicappede måtte også godt komme. Der kom rigtig mange mennesker, og køen ude foran var lang. Meget lang.
Da jeg kom ind på diskoteket, så jeg at der var kommet en del folk. De fleste af dem var som mig selv handicappet, men der var også nogle ikke handicappede.Jeg fik danset med nogle søde fyre til noget godt musik.
Der var hjælpere med til festen. Hjælperen skal bare ikke fylde ret meget. Med det mener jeg at hjælperen kun skal træde til, hvis jeg har brug for hjælp. Ellers skal de holde sig i baggrunden, da det er mig, som er til fest. Jeg syntes, at de hjælpere som var med, klarede opgaven godt. Det var en rigtig god aften.

Jeg håber, at der bliver arrangeret flere af sådan nogle fester.

www.lorry.dk

fredag den 8. marts 2013

The Sessions

Så du den hyggelige franske film "De Urørlige", om mangemillionæren Phillippe, der bliver lam i en ulykke og får den sprælske, småkriminelle Driss som hjælper? Så vil du sikkert også være interesseret i at se filmen "The Sessions".
Filmen er, ligesom De Urørlige, en sand historie, og handler om Mark O'Brien, der beslutter sig for, at han ikke vil dø som jomfru. Mark fik polio som barn og er lam fra halsen og ned, men har alle nerver og følelser i behold.
Mark møder på sin mission sexterapeuten Cheryl, som skal indvie ham i alle sexlivets glæder.

Aftenshowet havde besøg af Louise, Christina og Mikkel, som alle har set filmen og fortæller, hvad de synes om den. De har alle handicap og har selv haft udfordringer med sex, forhold og seksualitet inde på livet.

Se klippet her


Kim Skotte har anmeldt filmen i Politiken, læs anmeldelsen her

The Sessions havde premiere den 7. marts.

www.imbd.com

mandag den 25. februar 2013

Ny skribent på bloggen

Ingen Barrierer har fået ny skribent på bloggen. En ung kvinde med en sund appetit på seksualitetens mange glæder. Vores nye skribent bor på bosted og vil med jævne mellemrum komme med skarpe og spændende tanker fra livet som ung kvinde med et handicap, hvor både pædagoger, hjælpere og andet fylder i hverdagen og i det at udfolde sit seksualliv. Vores ny skribent har valgt at være anonym, men du kan få et lille indblik i hvem hun er herunder. Vi håber, at I vil tage godt imod hende og vi glæder os til at høre meget mere i hendes spændende indlæg.

Sex, dating og handicap.
Jeg er 31 år og spastiker.

Jeg bor på et bosted på Sjælland i min egen lejlighed.

Vi bor 20 beboere på bostedet og vi er alle fysisk handicappede.

Vi har vores egen daghøjskole, hvor vi laver forskellige ting. Vi har bl.a. udarbejdet beboernes egen seksualpolitik sammen med husets seksualvejleder.

I den forbindelse har vi lavet nogle rollespil med forskellige seksuelle problematikker, der kan opstå, når man er fysisk handicappet. Blandt andet om hvordan man får fat i en prostitueret.

Vi tager ud på seminarier, sygeplejerskeuddannelserne og ergo – og fysioterapeut uddannelserne og opfører rollespillene for at give de studerende en viden om, hvordan os fysisk handicappede udlever vores seksualitet, så de ved lidt om emnet, når de er færdige med deres uddannelse, og måske skal ud og arbejde med fysisk handicappede.

For mit vedkommende er seksualitet vigtig. Jeg vil ikke sige, at jeg er afhængig af sex. Dog kan jeg godt lide at se pornofilm og må indrømme at jeg tit ser det via internettet.

Jeg har pornofilm på dvd, men skal jeg se dem, kræver det en hjælpende hånd fra personalet, da jeg ikke selv kan sætte en dvd i maskinen, og jeg har den indstilling at porno er en privat sag. Derfor er internettet en god opfindelse for fysisk handicappede.

Jeg bruger internettet til at chatte med mænd om sex. Udover at chatte har jeg en datingprofil på scor.dk, hvor jeg har et profilnavn, der signalerer at jeg er spastiker.

Selvom jeg er spastiker, får jeg mange henvendelser fra mænd. Nogle af dem vil gerne møde mig og dyrke sex, mens andre bare skamroser min profil.

Jeg har da været på date med nogle fra scor.dk men det har aldrig været helt godt, da de kun vil have sex.