tirsdag den 28. juni 2011

Homoseksualitet og udviklingshæmning del 1

Af Kim Steimle Rasmussen

vejledning@kimsteimle.eu

Mange personer med udviklingshæmning har en drøm om at opnå et ”normalt” liv. Et liv med en ”normal” kæreste, et ”normalt” job og en ”normal” lejlighed. Hvad sker der med dette ønske om ”normalitet”, hvis man må indse, at man er homoseksuel?

Gennem fire blogindlæg vil jeg forsøge at udforske nogle af de problemstillinger, som personer med udviklingshæmning kan opleve i skabelsen af en (homo)seksuel identitet.

Det første indlæg handler om personer med den sværeste grad af udviklingshæmning og om hvordan de får mulighed for at udleve deres (homo)seksualitet.

Andet indlæg handler om de lidt bedre fungerende personer med udviklingshæmning og de udfordringer de møder i skabelsen af deres (homo)seksuelle identitet.

I tredje indlæg kommer jeg ind på, hvordan omgivelserne og især det eventuelle personale kan støtte op om de personer med udviklingshæmning, som ønsker at realisere deres homoseksualitet.

Fjerde og sidste indlæg består af et eksempel på en helt praktisk og meget pædagogisk måde at præsentere emnet homoseksualitet på. Eksemplet består af en lille kærlighedshistorie om Johan og Laura.


this.org/blog/2009/11/03/gay-lesbian-disability
De fire blogindlæg er baseret på en bacheloropgave om homoseksuelle udviklingshæmmede, som jeg skrev sammen med Ida Frich Kilde, Anemona Probert Pedersen og Esben Folger Thomas som afslutning på pædagogstudiet. Derudover baserer indlæggene sig på mine erfaringer som pædagog og seksualvejleder.

I de følgende indlæg beskriver jeg homoseksualitet, men mange af problemstillingerne gør sig også gældende for andre seksuelle minoritetsgrupper som biseksualitet, transseksualitet, forskellige fetiches mm.

God fornøjelse med læsningen!



Forskellige problemstillinger afhængig af funktionsniveau
De personer, der har den sværeste grad af udviklingshæmning, vil sandsynligvis ikke umiddelbart støde på så mange problemer relateret til deres egen identitet som homoseksuel. Mange i denne gruppe vil sikkert reagere impulsivt på deres følelser og kropslige signaler uden at tænke på, om deres omgivelser synes det de gør er rigtigt eller forkert. Disse personer kan være mere afhængige af, at deres nære omgivelser læser deres signaler og adfærd korrekt og handler derefter.

Det er vigtigt, at hjælpepersoner bevarer et åbent sind, når de møder de udviklingshæmmede brugeres seksualitet og ikke nødvendigvis antager, at alle mennesker er heteroseksuelle.

Eks: Henrik, som er multihandicappet, får erektion, når han får skiftet ble eller bliver hjulpet i bad af mandlige hjælpere. Dette sker kun, når det er mandlige hjælpere. Når Henrik ser film reagerer han med glæde, når han ser en mandlig skuespiller i bar overkrop.

I denne situation, evt. kombineret med andre observationer, kunne man godt foranlediges til at tro, at Henrik primært er tiltrukket af mænd. Det er selvfølgelig ikke nødvendigt at putte ham i en kasse og kalde ham homoseksuel eller bøsse, men det vil være relevant at overveje, om hans seksuelle præference kunne være rettet mod det mandlige køn.

Dette er en observation, der kan være gavnlig at tage med videre, hvis det en dag skulle vise sig relevant, at Henrik skal modtage noget seksualvejledning af en slags. Det er selvfølgelig vigtigt at bemærke, at denne seksualvejledning ikke skal overskride Henriks grænser og det skal være gennemtænkt og på baggrund af længere tids observationer. Det vil altid være en god idé at have ledelsen med ind over, hvis Henrik bor på et bosted, og det vil heller ikke være en dårlig idé at overveje, om forældrene skal orienteres i generelle træk. Lav evt. en handleplan, der beskriver, hvad i har observeret over hvor lang tid og hvad i har tænkt jer at gøre hvornår og hvem der udfører det og få den underskrevet af ledelsen eller andre relevante personer.

Hvis Henrik reagerer positivt på visuelle stimuli som film eller billeder kunne man overveje at tilbyde ham at se en erotisk film. Og i den situation kunne det være relevant at overveje om filmene skal være udelukkende med mandlige ”skuespillere”. Hvis Henrik på en eller anden måde kan give udtryk for, at han ønsker sig en kæreste, vil det være relevant at undersøge om det helst skal være en anden mand og ikke automatisk gå ud fra, at en kæreste er en kvinde.

Igen er det vigtigt at understrege, at Henriks hjælpere skal bevare et åbent sind og ikke lade sig styre af deres egne personlige overbevisninger om, hvad der er rigtig og forkert seksualitet. Hvis en af Henriks hjælpere har det svært med homoseksualitet, bør han eller hun hellere træde til side og lade en anden hjælper hjælpe Henrik, når han har brug for seksuel vejledning.

I næste indlæg vil jeg komme ind på, hvilke udfordringer personer med en mindre grad af udviklingshæmning kan møde i deres skabelse af en (homo)seksuel identitet.

mandag den 27. juni 2011

Sommerferie-tempo

Ingen barrierer er som resten af Danmark gået lidt ned i tempo hen over sommeren. Vi vil de kommende uger kun udgive ét indlæg pr. uge. 

I ugerne 31-32-33 vil bloggen holde helt sommerferie og ikke blive opdateret.

Vi vender dog stærkt tilbage med nye indlæg i uge 34.

Ingen barrierer ønsker hermed god fornøjelse med læsningen og god sommer!

torsdag den 23. juni 2011

SUMH: Alle har ret til en seksualitet

Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) har deres helt egen politik, når det kommer til seksuelle rettigheder for unge med handicap. Dette er blevet udmøntet i et politik-papir, som blev vedtaget i februar 2010. Hele politikken er gengivet her:

Seksuelle rettigheder for unge med et handicap


Alle i Danmark har ret til deres seksualitet. Derfor er de manglende muligheder for hjælp, både i form af seksualvejledning samt hjælpemidler et problem.

SUMH mener at der i højere grad end i dag skal sikres uddannelse af seksualvejledere. Uddannelsen til seksualvejledere er en overbygning til pædagoguddannelsen der bl.a. kvalificerer til at løse de opgaver omkring unge med handicaps seksualitet, der er beskrevet i Socialministeriets Vejledning: Seksualitet - uanset handicap. Det koster 37.300 kr. excl. moms for denne overbygning. (http://www.seksualvejlederuddannelsen.dk/orcapia.cms?aid=188)

SUMH mener at tilbud om seksualvejledning skal finde sted i form af brochurer, kurser og rådgivning til enkeltpersoner, par, ansatte på kommunale institutioner og ansatte hjælpere, assistenter og ledsagere (hvad enten de bor på et botilbud eller i privat bolig) – og der skal altid være tilknyttet mindst én seksualvejleder til lokalområdet. Al vejledning der tilbydes gennem seksualvejledningen skal være gratis, det samme skal de seksuelle hjælpemidler man skal bruge for at kompensere for ens handicap - på samme måde som de øvrige hjælpemidler man måtte have behov for. Dermed skal udgifterne til disse hjælpemidler dækkes via § 100 omhandlende merudgifter.

I SUMH mener vi heller ikke at ansatte på et botilbud skal tvinges til aktivt at støtte en beboer i hans eller hendes seksualitet, men alle har krav på at få information om hvordan man så kan modtage hjælp gennem ens seksualvejleder. SUMH er hverken for eller imod prostitution da dette ikke er et handicappolitisk emne. Så længe prostitution er lovligt i Danmark skal personer med handicap dog have de samme muligheder for at kontakte en prostitueret som andre og man skal have ret til at få hjælp til at kontakte en prostitueret gennem seksualvejlederen.

I SUMH ønsker vi dermed to helt konkrete ting:

· Uddannelse af flere seksualvejledere og generelt mere information og hjælp på området. Et eksempel på en udregning af dette kunne se således ud: Hvis der uddannes yderligere 30 seksualvejledere så det bliver muligt at have minimum én af disse tilknyttet hvert lokalområde, vil dette medføre en merudgift på 1,1 mio. kr. (30 * 37.300 kr. = 1,1 mio. kr.)

· Merudgifter til hjælpemidler skal dækkes via § 100. Hvor stor denne udgift ca. vil være på er meget svær at opgøre da det er meget individuelt hvilke og hvor mange hjælpemidler folk skal bruge.

FN’s Handicapkonvention
FN’s handicapkonvention trådte i kraft i Danmark den 23. august 2009. Dette betyder, at Danmark er forpligtet til at sikre handicappedes rettigheder, sådan som konventionen foreskriver. Det indebærer på den ene side, at eventuelt eksisterende love, som diskriminerer handicappede, skal fjernes, og at nye love, der sikrer, at handicappede ikke diskrimineres, skal vedtages. Jævnfør ovenstående mener vi, at følgende artikler ikke bliver overholdt som de burde.

· Citat fra FN’s handicapkonvention artikel 3: ”a) Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer. d) Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden.”

· Citat fra FN’s standardregler; regel 9 Familieliv og personlig integritet: ”De enkelte lande bør fremme fuld deltagelse for mennesker med handicap i familielivet. De bør fremme deres rettigheder med hensyn til personlig integritet og sikre, at lovgivningen ikke diskriminerer mod mennesker med handicap med hensyn til seksuelle forhold, ægteskab og forældreværdighed.”

Med uddannelsen af flere seksualvejledere samt hjælp til dækning af merudgifter til hjælpemidler vil unge med handicap i større udstrækning være i stand til at udfolde og udforske deres seksualitet. Dermed vil der ikke i samme omfang blive diskrimineret mod unge med handicap og deres seksuelle forhold jævnfør FN’s standardregler. Ydermere vil disse tiltag være medvirkende til at unge med handicap får større frihed til at træffe egne valg og blive en del af den menneskelige mangfoldighed på lige vilkår.


Besøg http://www.sumh.dk/side.asp?menu=2&afsnit=229 og læs om SUMHs holdninger til en lang række politiske emner med relevans for unge med handicap.

tirsdag den 21. juni 2011

Unge svenskere med handicap vil også have sex!

Organisationen for unge med bevægelseshandicap i Sverige Unga Rörelseshindrade har udgivet bogen ”Hemligheter kända af många – En metod och handbok för dig som har personlig assistans”. Bogen er del af en større indsats, som Unga Rörelseshindrade har igangsat for at nedbryde tabuer omkring handicap og seksualitet og for at skabe en større accept af handicap og seksuelle behov blandt befolkningen. Bogen debatterer også de dilemmaer der kan opstå i forholdet mellem brugeren og hjælperen, når brugeren ønsker at få opfyldt seksuelle behov, det være sig alene eller sammen med andre. Bogen er skrevet af Veronica Svensk, som selv har et bevægelseshandicap og derfor har brugt personlig assistance i over 20 år.

Bogen kan downloades eller bestilles fra http://ungarorelsehindrade.se/hemlighet/bok

Besøg Unga Rörelseshindrades hjemmeside her: http://ungarorelsehindrade.se/

fredag den 17. juni 2011

Alle har en seksualitet - handicap eller ej.

Ingenbarrierer har fået endnu en gæsteskribent til at skrive på bloggen. Denne gang er det Sexolog Mette Justsen, som skriver om handicap og parforhold.

Alle bliver født med en seksualitet, også os der har et handicap. Desværre er det ikke alle, der ser mennesker med handicap som seksuelle væsner. Derfor kan det ofte være noget af en udfordring at finde kærligheden, når man har et handicap.

Af en eller anden grund har jeg mødt en del, der ikke tror, at der kan være en fremtid med en, der har et handicap. Lige som hos alle andre par er det personligheden, der er altafgørende, når to mennesker tiltrækkes af hinanden og skal bygge fundamentet for deres forhold.

Først og fremmest skal du finde ud af, hvem du er og hvad du kan tilbyde en partner, samt hvad du forventer at få til gengæld. F.eks. taler jeg aldrig om handicappede, men om mennesker der har et handicap. Hvis du omtaler dig selv eller bliver omtalt som den handicappede, kan det hurtigt gå hen og blive din identitet og med mindre du møder en med fetich for et handicap, er det ikke dit handicap du scorer med.

I stedet mener jeg, at et handicap er noget du altid vil have med dig lidt lige som et par briller, men det er forhåbentlig ikke, alt hvad du kan tilbyde og skal derfor heller ikke gå hen og blive hele din identitet.

Mht. hvad du kan tilbyde og hvad du vil have til gengæld, så vil jeg her forklare de 5 kærlighedssprog. Ros og anerkendelse, tjenester, gaver, fysisk kontakt og tid sammen er 5 ting vi alle, i større eller mindre grad, har brug for og bliver glade for at få, men et af disse sprog tiltaler og tænder os mest og vil derfor være dit kærlighedssprog.

Hvis dit kærlighedssprog f. eks. er fysisk kontakt, nytter det ikke noget, at du er sammen med en, der ikke kan give dig fysisk kontakt. Derfor holder det ikke altid, at mennesker med handicap forventes at være sammen med andre, der har et handicap. Der er en naturlig grænse for, hvor meget fysisk kontakt 2, der har et omfattende fysisk handicap, kan give hinanden. Det er derfor vigtigt, at du ved hvad du kan tilbyde og hvad du forventer at få til gengæld.

Hvis du ikke holder dig tilbage og lader dig begrænse af dit handicap, men i stedet lader din personlighed stråle igennem, er det muligt at score en, der ikke har et handicap. Det er også muligt, selv hvis din partners kærlighedssprog er fysisk kontakt. Her gælder det bare om at sige, hvad vi gerne vil gøre og det skulle vist ikke være så fremmed for de fleste af os med et handicap.

Der er mange fordomme mod mennesker med handicap og er du i et forhold, bliver der ikke færre af dem. F.eks. er det godt, at du har en, der kan tage sig af dig og nysgerrige sjæle udspørger gerne din partner, da de ikke tør at spørge dig. Det sværeste er altså nødvendigvis ikke at finde kærligheden, men at stå fast ved sit valg og ikke lade sig påvirke af andres mening. Det er derfor yderst vigtigt, at man finder en partner, der også kan abstrahere fra fordommene.

tirsdag den 14. juni 2011

Let's talk about sex!

Hvis du er ung, har et handicap og har lyst til at vide mere om sex, kærlighed, dating, kærester, onani og meget mere, så tilmeld dig dette spændende arrangement fra Spastikerforeningen:

Fra http://www.spastikerforeningen.dk/ (Kreds Nordsjælland):

Let’s talk about sex!
Det handler om dig og din krop. Om sex, kærlighed, dating, kærester, onani etc. Om alt det der er svært at tale om, men alligevel er en del af det at være et helt menneske.

Det er stadigvæk et tabu, at folk med handicap har erotiske lyster. Det forventes at din seksualitet forsvinder med dit handicap. Og det gør den måske også, hvis ikke der bliver taget kærlig hånd om den.

Hvordan ser du på dig selv? Føler du dig alene med din seksualitet? Synes du det med kærester og kærlighed er svært? Får du dækket dine seksuelle behov? Kender du dine rettigheder?

Det bliver en aften med rum og plads til fortrolig og udfordrende dialog.

Vi vil blandt andet komme ind på emner som:

- Begreberne sex, kærlighed og seksualitet

- Krop og selvbillede

- Dating og forelskelse

- Spontanitet og lyst

- Onani og sexlegetøj

Dato: Torsdag d. 15. september 2011

Tid: Kl. 19.00

Sted: Spastikernes hus, Flintholm Allé 8, 2000 Frederiksberg

Pris: Gratis.

Tlmelding senest 1.-9. til Lisbeth Østergaard på tlf. 29685122 eller sant@hus.dk

mandag den 6. juni 2011

Kender du… Sex, kærlighed og autisme?

For unge med autisme kan det være svært at lære spillereglerne for det med at være kæreste, have en seksualitet og et sexliv. Men det er vigtigt at lære disse spilleregler for at unge med autisme, kan få et godt og velfungerende seksualliv.

Organisationen Sex og Sundhed har udgivet bogen Sex, kærlighed og autisme, som henvender sig til fagpersoner, pårørende og andre der beskæftiger sig med unge med autisme. Organisationen har i samarbejde med Enghaveskolen i Odense udviklet en bog med både viden om autisme og seksualitet til konkrete cases med elever.

I bogen kan du for eksempel læse om, hvad det er, der gør unge med autismes seksualitet anderledes end neurotypiske, du kan læse om gode råd til at lave en seksualpolitik, inspiration til seksualundervisningen og ikke mindst om, hvordan skolen har håndteret ti forskellige situationer med elever, som havde behov for hjælp.

Bogen Sex, kærlighed og autisme kan købes hos Sex og Sundhed http://www.sexogsundhed.dk/.

onsdag den 1. juni 2011

Debat: Børns seksualitet

I de forgangne uger har der i de danske medier været øget fokus på børns seksualitet og pædagogers evne til at spore seksuelle overgreb. Her på bloggen synes vi selvfølgelig, at dette har været en relevant og spændende debat at følge, ikke mindst, fordi de samme problematikker gør sig gældende for handicapområdet. Den mediemæssige omtale har primært gået på, at pædagoger og andet fagpersonale ikke er godt nok klædt på i forhold til at arbejde med børns seksualitet og derfor heller ikke er godt nok klædt på til at forebygge og opspore overgreb blandt børn i institutioner.

Vi vil derfor gerne inddrage jer i debatten og høre jeres mening om disse emner:

· Mener I at pædagoger er godt nok klædt på til at forebygge overgreb blandt og unge?

· Hvordan sikrer vi at pædagoger bliver bedre klædt til at arbejde med børns seksualitet og overgreb blandt børn (hvis ikke de er godt nok klædt på)?

· Hvordan kan vi undgå at børns seksualitet bliver et tabu?

· Hvad kan sikre en sund seksuel udvikling for børn og unge i institutioner og i skoler? Etc. etc.

Du kan bl.a. læse disse spændende artikler fra Information, som debatten tager udgangspunkt i:

http://www.information.dk/268666

http://www.information.dk/268757