tirsdag den 13. september 2011
Spillerum – et spil om grænsesætning
Servicestyrelsen har i samarbejde med Københavns Universitet udviklet et spil om grænsesætning i forhold til lyst, aktivitet, frivillighed, fantasi og omsorg. Spillet er et forebyggende undervisningsmateriale som lærere, pædagoger og lignende kan blive undervist i bruge.
Synes du der mangler konkrete materialer i forhold til at arbejde med forebyggelse af seksuelle overgreb og grænseoverskridelser generelt? Så har du nu muligheden for at få et gratis spil, som du kan benytte i undervisningen. Servicestyrelsen tilbyder i samarbejde med http://www.seminarer.dk/ et gratis spil og et gratis uddannelsesforløb for pædagoger, lærere og andre der arbejder med børn og unge på specialskoler, institutioner etc.
Formålet med Spillerum er at hjælpe børn og unge med at udvikle og kende deres egne grænser, og lære dem meningsfuldt at give udtryk for disse grænser i relation til andre, samt at forstå og respektere andres grænser. Spillet kan dog ikke blot udleveres uden videre, man skal nemlig have deltaget i kurset Samspil, hvor man lærer de pædagogiske metoder og teorier bag spillet. Samtidig vil man blive undervist i hvordan man bruger spillet, så man understøtter det enkelte barns behov.
Der afholdes kurser i Spillerum i oktober og november 2011.
Læs mere om Spillerum her
torsdag den 1. september 2011
Ny gæsteskribent: Lene Alexander
Det er en stor ære, at få lov at skrive et par indlæg til denne blog om det som jeg brænder for, når vi snakker handicap og seksualitet.
Jeg er mor til en multihandicappet dreng der godt nok lige nu kun er 8 år, men jeg ved at han en dag vil have et seksualliv. Som sexolog og som mor er det i hvert fald mit ønske, at han får det derfor må omgivelserne give ham den støtte og hjælp som han har brug for. Alle mennesker med et handicap har ret til et sexliv og vi som støttepersoner, pædagoger, lærer og lign. skal uddannes så vi er klædt på til at hjælpe og støtte i det omfang der er behov for.
Alle mennesker har en seksualitet. Når vi ligger som fostre i vores moders mave har vi en seksualitet. Når vi bliver født og kommer til verden har vi en seksualitet. Seksualitet er noget der ligger dybt i vores krop, det er en energi vi som mennesker kan arbejde med bevidst for at få vækket, eller den kan ligge i dvale i vores krop og først dukke op med fuld skure når vi nærmer os puberteten.
Altså er det en vigtig del af det, at være menneske. At have et sundt og godt forhold til sig selv og til sin krop er seksualitet. Nærvær, intimitet og berøring er seksualitet. Onani, kærester, sexlegetøj er seksualitet.
I mange tilfælde bliver seksualitet forbundet med noget negativt, pornoindustrien, prostitution, overgreb, krænkelse, overskridelse af grænser. Jeg ved at seksualitet også rummer disse sider, men lad os prøve at få drejet det over på nydelse, glæde, kærlighed, samhørighed og sundhed i livet. Lad os få det drejet over på aktiv, sund levevis som en naturlig del af det gode sunde liv såvel som sund kost, motion og søvn er vigtigt.. Lad os hjælpe handicappede med at få et sådan liv, også et sundt seksualliv.
Derfor skal vi alle råbe op om vores behov, råbe op om hvad vi har brug for, råbe op om at det er vigtigt at have en seksualpolitik på skoler, institutioner, bosteder så vi signalere, at vi ikke er bange for at tage samtalen omkring dette felt, fordi det er en naturlig del af det at være menneske.
Jeg er mor til en multihandicappet dreng der godt nok lige nu kun er 8 år, men jeg ved at han en dag vil have et seksualliv. Som sexolog og som mor er det i hvert fald mit ønske, at han får det derfor må omgivelserne give ham den støtte og hjælp som han har brug for. Alle mennesker med et handicap har ret til et sexliv og vi som støttepersoner, pædagoger, lærer og lign. skal uddannes så vi er klædt på til at hjælpe og støtte i det omfang der er behov for. Alle mennesker har en seksualitet. Når vi ligger som fostre i vores moders mave har vi en seksualitet. Når vi bliver født og kommer til verden har vi en seksualitet. Seksualitet er noget der ligger dybt i vores krop, det er en energi vi som mennesker kan arbejde med bevidst for at få vækket, eller den kan ligge i dvale i vores krop og først dukke op med fuld skure når vi nærmer os puberteten.
Altså er det en vigtig del af det, at være menneske. At have et sundt og godt forhold til sig selv og til sin krop er seksualitet. Nærvær, intimitet og berøring er seksualitet. Onani, kærester, sexlegetøj er seksualitet.
I mange tilfælde bliver seksualitet forbundet med noget negativt, pornoindustrien, prostitution, overgreb, krænkelse, overskridelse af grænser. Jeg ved at seksualitet også rummer disse sider, men lad os prøve at få drejet det over på nydelse, glæde, kærlighed, samhørighed og sundhed i livet. Lad os få det drejet over på aktiv, sund levevis som en naturlig del af det gode sunde liv såvel som sund kost, motion og søvn er vigtigt.. Lad os hjælpe handicappede med at få et sådan liv, også et sundt seksualliv.
Derfor skal vi alle råbe op om vores behov, råbe op om hvad vi har brug for, råbe op om at det er vigtigt at have en seksualpolitik på skoler, institutioner, bosteder så vi signalere, at vi ikke er bange for at tage samtalen omkring dette felt, fordi det er en naturlig del af det at være menneske.
mandag den 29. august 2011
Hvordan finder man en partner?
Sexolog Mette Justsen er fast skribent på bloggen. Mette skriver om handicap, kærlighed og seksualitet. Mette vil cirka hver anden måned skrive et indlæg her på bloggen - vi glæder os til at følge hendes indlæg. Denne gang vil Mette sætte fokus på hvordan man finder en partner. Mettes første indlæg til bloggen kan du læse her.
I mit sidste indlæg skrev jeg, at fordommene ikke bliver færre, når man har et handicap og er i et forhold med én, der ikke har et handicap. Hvilket jeg vil komme nærmere ind på her.
F. eks. er det godt, at du har en, der kan tage sig af dig. Det gode ved at være i et forhold er selvfølgelig at man har en person, der kan tage sig af én, og det er da også rart, hvis ens partner kan hjælpe, så man kan være alene en gang imellem, men det handler lige så meget om, at du kan tage dig af din partner, også selvom at du har et handicap.
Et forhold skal være jævnbyrdigt, og det er derfor sørgeligt, at jeg kan konstatere, at mange har opfattelsen af, at personer med et handicap er i et forhold udelukkende for at have en person, der kan tage sig af ham eller hende, der har et handicap.
Det er en stor misforståelse, som skal ryddes af vejen hurtigst muligt. De fleste kan godt klare sig selv og dem, der ikke kan, har som regel hjælp, så et forhold ikke skal være en nødvendighed for at kunne leve, når man har et handicap. Hvis den, der har et handicap, ikke tager sig af sin partner, men kun modtager, vil det heller ikke være tilfredsstillende at have en partner, der har et handicap.
En anden misforståelse er også folks nysgerrighed. Det er helt i orden at spørge, hvis der er noget man gerne vil vide. Jo flere spørgsmål, jo mere viden kommer der og jo bedre er det, men det er knap så heldigt, når folk spørger den, der ikke har et handicap, fordi de er bange for at såre den, der har et handicap.
Det er en forkert måde at tage hensyn på. Partneren, der ikke har et handicap, er ikke lige så vant til at svare på alle mulige spørgsmål fra folk, som den, der har et handicap er. Det er jo heller ikke en selvfølge, at man har lyst til f.eks. at udbasunere sit sexliv til fremmede, fordi man er sammen med en, der har et handicap og det kan derfor sagtens skræmme partnere væk.
Det skal derfor være en partner af den helt rigtige støbning, du finder. Der er mange flere misforståelser og fordomme om mennesker med handicap og deres sex- og kærlighedsliv ude i befolkningen og din partner skal kunne abstrahere fra dem og folks mening.
Det er bestemt ikke nemt for nogen og det er meget muligt, at der på et tidspunkt bliver brug for professionel hjælp til at abstrahere fra det, men vi er, som vi er, og det er der ikke noget galt med, så det er der heller ikke nogen, der skal ville ændre på.
Når personen, der har et handicap, er klar over og har accepteret, hvordan det er at være i et forhold med en person, der har et handicap, kan den, der har et handicap også bedre hjælpe partneren med at acceptere at det er, som det er og det vil blive nemmere at finde en partner. Det gælder derefter om, at gå ud og møde og tiltrække en masse mennesker og der vil også være en partner til dig der ude.
torsdag den 25. august 2011
Se hvem vi er og se hvad vi kan….
Tænker du nogle gange; ”hvem er det egentlig, der skriver de her indlæg, og hvordan ser de ud?” Nu kan du få stillet din nysgerrighed i filmklippet herunder.
Du kan også høre mere om det, vi arbejder med til dagligt, nemlig seksualpolitikker på specialskoler. På projektet arbejdes der i øjeblikket på at udforme fire forskellige kortfilm, som skal fortælle om projektet og hvilken betydning en seksualpolitik kan have for både ansatte og eleverne på specialskolerne.
Du kan også høre mere om det, vi arbejder med til dagligt, nemlig seksualpolitikker på specialskoler. På projektet arbejdes der i øjeblikket på at udforme fire forskellige kortfilm, som skal fortælle om projektet og hvilken betydning en seksualpolitik kan have for både ansatte og eleverne på specialskolerne.
Se den første film her, hvor bloggens redaktører beskriver hvad vi kan hjælpe landets specialskoler med. Vi vil løbende poste de resterende film, så snart de bliver færdige.
mandag den 22. august 2011
Få hjælp af en seksualvejleder
Arbejder du med personer med funktionsnedsættelse, og har du længe tænkt på, at I skal have gjort noget ved det der ”seksualitet”, men du ved ikke hvordan I kommer i gang?
Har du tænkt på, at en af brugerne har en bekymrende adfærd, som muligvis kan skyldes seksuelle frustrationer, men ved ikke hvordan I skal håndtere det?
Er der af og til uenigheder i personalegruppen om, hvordan I bedst hjælper brugerne med at få det meste ud af deres seksualitet?
Hvis du kan nikke genkendende til nogle af ovenstående eksempler, kan det være I har brug for hjælp af en seksualvejleder. En seksualvejleder kan hjælpe med stort set alle områder, der drejer sig om seksualitet og funktionsnedsættelse. Det, en seksualvejleder kan hjælpe med er f.eks:
- Individuel seksualvejledning eller -oplæring til en bruger
- Kærestekurser for grupper af brugere
- Vejledning og supervision af personalet om seksualitet
- Temadage om seksualitet for hele personalegrupper eller pårørende
- Hjælp til at lave en seksualpolitik
Hvis du ønsker hjælp fra en seksualvejleder, kan du kontakte seksualvejlederforeningen, som organiserer seksualvejlederne i Danmark. De kan videreformidle din henvendelse til en erfaren seksualvejleder i dit lokalområde. Se seksualvejlederforeningen.dk/struktur/side2.htm
Der findes i dag to måder at uddanne sig til seksualvejleder:
Seksualvejlederuddannelsen og University College Lillebælt – diplom i seksualvejledning
Har du tænkt på, at en af brugerne har en bekymrende adfærd, som muligvis kan skyldes seksuelle frustrationer, men ved ikke hvordan I skal håndtere det?
Er der af og til uenigheder i personalegruppen om, hvordan I bedst hjælper brugerne med at få det meste ud af deres seksualitet?
Hvis du kan nikke genkendende til nogle af ovenstående eksempler, kan det være I har brug for hjælp af en seksualvejleder. En seksualvejleder kan hjælpe med stort set alle områder, der drejer sig om seksualitet og funktionsnedsættelse. Det, en seksualvejleder kan hjælpe med er f.eks:
- Individuel seksualvejledning eller -oplæring til en bruger
- Kærestekurser for grupper af brugere
- Vejledning og supervision af personalet om seksualitet
- Temadage om seksualitet for hele personalegrupper eller pårørende
- Hjælp til at lave en seksualpolitik
Hvis du ønsker hjælp fra en seksualvejleder, kan du kontakte seksualvejlederforeningen, som organiserer seksualvejlederne i Danmark. De kan videreformidle din henvendelse til en erfaren seksualvejleder i dit lokalområde. Se seksualvejlederforeningen.dk/struktur/side2.htmSeksualvejlederuddannelsen og University College Lillebælt – diplom i seksualvejledning
torsdag den 18. august 2011
Kender du… en seksualpolitik?
Hvordan reagerer jeg, hvis en bruger spørger mig, hvordan man scorer en kæreste og går i seng med vedkommende?
Hvad gør jeg hvis en bruger onanerer på offentlige steder?
Hvad gør jeg hvis jeg har en mistanke om, at en bruger udnytter en anden bruger seksuelt, når personalet er gået hjem?
Hvordan sikrer jeg mig, at brugerne ved de kan komme til personalet med problemstillinger af seksuel eller følelsesmæssig karakter?
Hvordan sikrer vi, at brugerne får mulighed for at have et privatliv?
Mange af disse spørgsmål kan måske være svære at svare på, når man lige står i situationen. Derfor kan det være en god idé at lave en seksualpolitik, så alle medlemmer af personalet ved, hvordan de skal håndtere ovenstående situationer før de opstår. Inden I sætter seksualpolitikken på skrift, er det vigtigt at få talt åbent om ovenstående spørgsmål. På den måde kan I i personalegruppen finde ud af, hvor I hver især står i forhold til brugernes seksualitet og samtidig få talt om, om der er nogle af jer der har forskellige grænser.
En seksualpolitik kan udformes på utallige måder. Den kan være kort, den kan være lang, den kan henvende sig til personalet, den kan henvende sig til brugerne og meget meget mere. Det vigtigste er, at den er tilpasset lige præcis det sted, den bliver skabt til.
Eksempler på seksualpolitikker:
Pensionat Kamager er et bosted for 40 voksne udviklingshæmmede. Se deres seksualvejledning her
Stensagerskolen er en specialskole for børn i alderen 6-18 år. Se deres seksualpolitik her
Aalborg Kommune har lavet en seksualpolitik, der gælder for alle tilbud under handicapafdelingen. Se den her
På projektseksualpolitik.dk kan du finde en lang række redskaber, der kan bruges til arbejdet med en seksualpolitik. Projektet henvender sig til specialskoler, men indholdet kan med få modifikationer bruges til at lave seksualpolitikker hvor end det skulle være.
Hvad gør jeg hvis en bruger onanerer på offentlige steder?
Hvad gør jeg hvis jeg har en mistanke om, at en bruger udnytter en anden bruger seksuelt, når personalet er gået hjem?
Hvordan sikrer jeg mig, at brugerne ved de kan komme til personalet med problemstillinger af seksuel eller følelsesmæssig karakter?
Hvordan sikrer vi, at brugerne får mulighed for at have et privatliv?
Mange af disse spørgsmål kan måske være svære at svare på, når man lige står i situationen. Derfor kan det være en god idé at lave en seksualpolitik, så alle medlemmer af personalet ved, hvordan de skal håndtere ovenstående situationer før de opstår. Inden I sætter seksualpolitikken på skrift, er det vigtigt at få talt åbent om ovenstående spørgsmål. På den måde kan I i personalegruppen finde ud af, hvor I hver især står i forhold til brugernes seksualitet og samtidig få talt om, om der er nogle af jer der har forskellige grænser.
En seksualpolitik kan udformes på utallige måder. Den kan være kort, den kan være lang, den kan henvende sig til personalet, den kan henvende sig til brugerne og meget meget mere. Det vigtigste er, at den er tilpasset lige præcis det sted, den bliver skabt til.
Eksempler på seksualpolitikker:
Pensionat Kamager er et bosted for 40 voksne udviklingshæmmede. Se deres seksualvejledning her
Stensagerskolen er en specialskole for børn i alderen 6-18 år. Se deres seksualpolitik her
Aalborg Kommune har lavet en seksualpolitik, der gælder for alle tilbud under handicapafdelingen. Se den her
På projektseksualpolitik.dk kan du finde en lang række redskaber, der kan bruges til arbejdet med en seksualpolitik. Projektet henvender sig til specialskoler, men indholdet kan med få modifikationer bruges til at lave seksualpolitikker hvor end det skulle være.mandag den 15. august 2011
Unge tanker… om kjærligheten
Sammenslutningen af Unge Med Handicap har en søsterorganisation i Norge – Unge Funkjonshemmede. Organisationen har lavet en rigtig fin film om den store kærlighed og hvilke tanker man gør sig, når man har et handicap. Filmen hedder ”Unge tanker….om kjærligheten” og du kan finde den her http://www.ungefunksjonshemmede.no/ressurser/filmer/film-unge-tanker-om-kjaerligheten
Til filmen har Unge Funkjonshemmede også lavet et hæfte med baggrundsinformation, metoder og diskussionsspørgsmål til at komme omkring emnet, unge med handicap og kærlighed.
Diskussionsspørgsmålene kan eksempelvis benyttes i undervisningsøjemed eller blot som diskussion venner imellem. Spørgsmålene kommer bl.a. ind på, hvordan man som ung med handicap fortæller om sit handicap til en potentiel kærest, eller hvordan man får gjort funktionsnedsættelsen til noget positivt frem for noget negativt. Herudover er der i hæftet en række forskellige metoder til at komme omkring selvvalgte diskussionsspørgsmål. Du kan finde hæftet her http://www.ungefunksjonshemmede.no/media/filer/pulikasjoner/unge-tanken-om-kjaerlighet.-veiledningshefte
Til filmen har Unge Funkjonshemmede også lavet et hæfte med baggrundsinformation, metoder og diskussionsspørgsmål til at komme omkring emnet, unge med handicap og kærlighed.
Diskussionsspørgsmålene kan eksempelvis benyttes i undervisningsøjemed eller blot som diskussion venner imellem. Spørgsmålene kommer bl.a. ind på, hvordan man som ung med handicap fortæller om sit handicap til en potentiel kærest, eller hvordan man får gjort funktionsnedsættelsen til noget positivt frem for noget negativt. Herudover er der i hæftet en række forskellige metoder til at komme omkring selvvalgte diskussionsspørgsmål. Du kan finde hæftet her http://www.ungefunksjonshemmede.no/media/filer/pulikasjoner/unge-tanken-om-kjaerlighet.-veiledningshefte
Abonner på:
Opslag (Atom)

