Kender du… en seksualpolitik?

Hvordan reagerer jeg, hvis en bruger spørger mig, hvordan man scorer en kæreste og går i seng med vedkommende?

Hvad gør jeg hvis en bruger onanerer på offentlige steder?

Hvad gør jeg hvis jeg har en mistanke om, at en bruger udnytter en anden bruger seksuelt, når personalet er gået hjem?

Hvordan sikrer jeg mig, at brugerne ved de kan komme til personalet med problemstillinger af seksuel eller følelsesmæssig karakter?

Hvordan sikrer vi, at brugerne får mulighed for at have et privatliv?


Mange af disse spørgsmål kan måske være svære at svare på, når man lige står i situationen. Derfor kan det være en god idé at lave en seksualpolitik, så alle medlemmer af personalet ved, hvordan de skal håndtere ovenstående situationer før de opstår. Inden I sætter seksualpolitikken på skrift, er det vigtigt at få talt åbent om ovenstående spørgsmål. På den måde kan I i personalegruppen finde ud af, hvor I hver især står i forhold til brugernes seksualitet og samtidig få talt om, om der er nogle af jer der har forskellige grænser.

En seksualpolitik kan udformes på utallige måder. Den kan være kort, den kan være lang, den kan henvende sig til personalet, den kan henvende sig til brugerne og meget meget mere. Det vigtigste er, at den er tilpasset lige præcis det sted, den bliver skabt til.


Eksempler på seksualpolitikker:

Pensionat Kamager er et bosted for 40 voksne udviklingshæmmede. Se deres seksualvejledning her

Stensagerskolen er en specialskole for børn i alderen 6-18 år. Se deres seksualpolitik her

Aalborg Kommune har lavet en seksualpolitik, der gælder for alle tilbud under handicapafdelingen. Se den her

På projektseksualpolitik.dk kan du finde en lang række redskaber, der kan bruges til arbejdet med en seksualpolitik. Projektet henvender sig til specialskoler, men indholdet kan med få modifikationer bruges til at lave seksualpolitikker hvor end det skulle være.

Unge tanker… om kjærligheten

Sammenslutningen af Unge Med Handicap har en søsterorganisation i Norge – Unge Funkjonshemmede. Organisationen har lavet en rigtig fin film om den store kærlighed og hvilke tanker man gør sig, når man har et handicap. Filmen hedder ”Unge tanker….om kjærligheten” og du kan finde den her http://www.ungefunksjonshemmede.no/ressurser/filmer/film-unge-tanker-om-kjaerligheten

Til filmen har Unge Funkjonshemmede også lavet et hæfte med baggrundsinformation, metoder og diskussionsspørgsmål til at komme omkring emnet, unge med handicap og kærlighed.

Diskussionsspørgsmålene kan eksempelvis benyttes i undervisningsøjemed eller blot som diskussion venner imellem. Spørgsmålene kommer bl.a. ind på, hvordan man som ung med handicap fortæller om sit handicap til en potentiel kærest, eller hvordan man får gjort funktionsnedsættelsen til noget positivt frem for noget negativt. Herudover er der i hæftet en række forskellige metoder til at komme omkring selvvalgte diskussionsspørgsmål. Du kan finde hæftet her http://www.ungefunksjonshemmede.no/media/filer/pulikasjoner/unge-tanken-om-kjaerlighet.-veiledningshefte

Ingen barrierer ønsker god sommer!

Ingen barrierer skal naturligvis også på sommerferie, så derfor bliver bloggen ikke opdateret de kommende tre uger. Du er dog velkommen til at gå på opdagelse i vores efterhånden omfattende arkiv af blogindlæg.

Vi vender stærkt tilbage med nye indlæg i uge 34.

Med ønsket om en rigtig god og varm sommer!

- Ingen barrierer

Homoseksualitet og udviklingshæmning del 4

Af Kim Steimle Rasmussen

vejledning@kimsteimle.eu

Mange personer med udviklingshæmning har en drøm om at opnå et ”normalt” liv. Et liv med en ”normal” kæreste, et ”normalt” job og en ”normal” lejlighed. Hvad sker der med dette ønske om ”normalitet”, hvis man må indse, at man er homoseksuel?

Gennem fire blogindlæg vil jeg forsøge at udforske nogle af de problemstillinger, som personer med udviklingshæmning kan opleve i skabelsen af en (homo)seksuel identitet.

Det første indlæg handler om personer med den sværeste grad af udviklingshæmning og om hvordan de får mulighed for at udleve deres (homo)seksualitet.

Andet indlæg handler om de lidt bedre fungerende personer med udviklingshæmning og de udfordringer de møder i skabelsen af deres (homo)seksuelle identitet.

I tredje indlæg kommer jeg ind på, hvordan omgivelserne og især det eventuelle personale kan støtte op om de personer med udviklingshæmning, som ønsker at realisere deres homoseksualitet.

Fjerde og sidste indlæg består af et eksempel på en helt praktisk og meget pædagogisk måde at præsentere emnet homoseksualitet på. Eksemplet består af en lille kærlighedshistorie om Johan og Laura.

De fire blogindlæg er baseret på en bacheloropgave om homoseksuelle udviklingshæmmede, som jeg skrev sammen med Ida Frich Kilde, Anemona Probert Pedersen og Esben Folger Thomas som afslutning på pædagogstudiet. Derudover baserer indlæggene sig på mine erfaringer som pædagog og seksualvejleder.

I de følgende indlæg beskriver jeg homoseksualitet, men mange af problemstillingerne gør sig også gældende for andre seksuelle minoritetsgrupper som biseksualitet, transseksualitet, forskellige fetiches mm.

God fornøjelse med læsningen!

Historien om Johan og Laura

- en historie om kærlighed og forelskelse



Her er Johan og Laura



Johan og Laura er kærester



Johan og Laura er bare ikke forelskede



For Johan er forelsket i Anton



Og Laura er forelsket i Naja



De er kun kærester fordi alle de andre er det



En dag fortæller Johan og Laura det til en pædagog



Pædagogen fortæller dem, at de sagtens kan
være kærester med en af samme køn



Nu er Johan kærester med Anton



Og Laura er kærester med Naja



For det er lige meget om du er kæreste
med en mand eller en kvinde



Bare du er forelsket!





Homoseksualitet og udviklingshæmning del 3

Af Kim Steimle Rasmussen

vejledning@kimsteimle.eu

Mange personer med udviklingshæmning har en drøm om at opnå et ”normalt” liv. Et liv med en ”normal” kæreste, et ”normalt” job og en ”normal” lejlighed. Hvad sker der med dette ønske om ”normalitet”, hvis man må indse, at man er homoseksuel?

Gennem fire blogindlæg vil jeg forsøge at udforske nogle af de problemstillinger, som personer med udviklingshæmning kan opleve i skabelsen af en (homo)seksuel identitet.

Det første indlæg handler om personer med den sværeste grad af udviklingshæmning og om hvordan de får mulighed for at udleve deres (homo)seksualitet.

Andet indlæg handler om de lidt bedre fungerende personer med udviklingshæmning og de udfordringer de møder i skabelsen af deres (homo)seksuelle identitet.

I tredje indlæg kommer jeg ind på, hvordan omgivelserne og især det eventuelle personale kan støtte op om de personer med udviklingshæmning, som ønsker at realisere deres homoseksualitet.

Fjerde og sidste indlæg består af et eksempel på en helt praktisk og meget pædagogisk måde at præsentere emnet homoseksualitet på. Eksemplet består af en lille kærlighedshistorie om Johan og Laura.

De fire blogindlæg er baseret på en bacheloropgave om homoseksuelle udviklingshæmmede, som jeg skrev sammen med Ida Frich Kilde, Anemona Probert Pedersen og Esben Folger Thomas som afslutning på pædagogstudiet. Derudover baserer indlæggene sig på mine erfaringer som pædagog og seksualvejleder.

I de følgende indlæg beskriver jeg homoseksualitet, men mange af problemstillingerne gør sig også gældende for andre seksuelle minoritetsgrupper som biseksualitet, transseksualitet, forskellige fetiches mm.

God fornøjelse med læsningen!


Et (homo)seksualvenligt miljø
Den frygt, som personer med udviklingshæmning kan føle før de fortæller til nogen, at de er homoseksuelle viser sig heldigvis ofte at være ubegrundet. Det kan dog være svært at vide, hvis man aldrig hører homoseksualitet omtalt på en positiv eller endda bare neutral måde. Hvis det eneste man hører, er negative historier om homoseksualitet, skal der mange positive historier til at opveje det negative. Det hjælper nok heller ikke på det, når man i TV kan se, at bøsser og lesbiske bliver udsat for overfald i de såkaldte hatecrimes.

En måde at vende udviklingen på, er ved at skabe et seksualvenligt miljø. Og måske nærmere et homo-seksualvenligt miljø. Det skal ikke forstås på den måde, at homoseksualitet er bedre end heteroseksualitet, det skal bare præsenteres som et ligeværdigt alternativ. Det er vigtigt at omtale homoseksualitet, så det ikke bliver opfattet som forkert eller skamfuldt. Hvis snakken på bostedet falder på emnet ”kærester”, kan man jo sagtens fortælle, at nogle kvinder er kærester med mænd, mens andre kvinder er kærester med kvinder og det er ligeså godt, og sådan er det også med mænd. Og det er der i øvrigt ikke noget forkert i.


omtv2.tv2.dk/index.php?id=4897



I kan også vælge at se nogle andre film end de sædvanlige Olsen-banden og/eller Dirch Passer film lørdag aften. F.eks. kan den danske film fra 2001 ”En kort, en lang” være en god anledning til at se en hyggelig film, som handler om en anden og ligeså god slags kærlighed som den heteroseksuelle.

En anden måde at skabe et seksualvenligt miljø på, kan være at lave en ”kyssevæg”, evt. sammen med brugerne. Find en masse billeder af personer der kysser eller er kærlige ved hinanden. Både mand/kvinde, men også kvinde/kvinde og mand/mand, unge, gamle, tykke, tynde, sorte, hvide osv. Sammen med brugerne kan I lave en kollage, som kan blive hængt op til inspiration til de øvrige brugere og medarbejdere. På den måde kan I komme til at tale om kærlighedens mangfoldighed og at man ikke nødvendigvis behøver at være ung, lækker og heteroseksuel for at finde kærligheden.

Mange bosteder og dagtilbud har heldigvis et afslappet forhold til homoseksualitet og nogle af medarbejderne er måske selv åbent homoseksuelle. På disse bosteder vil det sikkert være lettere for en bruger at vedkende sig sin homoseksualitet og forhåbentligt få bedre mulighed for at finde kærligheden med støtte fra sine nærmeste støttepersoner.

Fjerde og sidste indlæg er et konkret eksempel på, hvordan man på en positiv og pædagogisk måde kan præsentere brugerne for homoseksualitet.

Homoseksualitet og udviklingshæmning del 2

Af Kim Steimle Rasmussen

vejledning@kimsteimle.eu

Mange personer med udviklingshæmning har en drøm om at opnå et ”normalt” liv. Et liv med en ”normal” kæreste, et ”normalt” job og en ”normal” lejlighed. Hvad sker der med dette ønske om ”normalitet”, hvis man må indse, at man er homoseksuel?

Gennem fire blogindlæg vil jeg forsøge at udforske nogle af de problemstillinger, som personer med udviklingshæmning kan opleve i skabelsen af en (homo)seksuel identitet.

Det første indlæg handler om personer med den sværeste grad af udviklingshæmning og om hvordan de får mulighed for at udleve deres (homo)seksualitet.

Andet indlæg handler om de lidt bedre fungerende personer med udviklingshæmning og de udfordringer de møder i skabelsen af deres (homo)seksuelle identitet.

I tredje indlæg kommer jeg ind på, hvordan omgivelserne og især det eventuelle personale kan støtte op om de personer med udviklingshæmning, som ønsker at realisere deres homoseksualitet.



ungarorelsehindrade.se/sammakamp

Fjerde og sidste indlæg består af et eksempel på en helt praktisk og meget pædagogisk måde at præsentere emnet homoseksualitet på. Eksemplet består af en lille kærlighedshistorie om Johan og Laura.

De fire blogindlæg er baseret på en bacheloropgave om homoseksuelle udviklingshæmmede, som jeg skrev sammen med Ida Frich Kilde, Anemona Probert Pedersen og Esben Folger Thomas som afslutning på pædagogstudiet. Derudover baserer indlæggene sig på mine erfaringer som pædagog og seksualvejleder.

I de følgende indlæg beskriver jeg homoseksualitet, men mange af problemstillingerne gør sig også gældende for andre seksuelle minoritetsgrupper som biseksualitet, transseksualitet, forskellige fetiches mm.

God fornøjelse med læsningen!

At springe ud som homoseksuel
For lidt bedre fungerende personer med udviklingshæmning, vil der sikkert være flere problemstillinger der gør sig gældende, hvis de indser, at de er homoseksuelle. En del af de problemer, som denne gruppe vil støde ind i vil være betinget af deres omgivelser.

Når en person har gjort op med sig selv, at han eller hun er homoseksuel og beslutter sig for at fortælle det til andre, kaldes det at ”springe ud”. Der kan dog være en del frygt forbundet med det at springe ud, og for personer med udviklingshæmning kan denne frygt være svær at håndtere. For normaltbegavede homoseksuelle kan det tage flere år og rigtig mange overvejelser at tage sig sammen til at springe ud, så hvordan er det ikke for en person med udviklingshæmning, som jo har færre mentale ressourcer at bearbejde denne proces med?

Forhåbentligt vil frygten for at springe ud kun være en frygt, som eksisterer inden i personen og ikke andet. I visse tilfælde viser det sig dog, at frygten har været velbegrundet og hvordan kan det være?

I første omgang er det væsentligt at se på, hvilke miljøer personer med udviklingshæmning bevæger sig i.

Unge udviklingshæmmedes egne miljøer
Jeg har undervejs i mit arbejde talt med fagfolk, som er involveret i ULFs udmærkede datingside knuus.dk. De kunne berette, at der blandt brugerne af dette site findes en hel del homofobi. Bl.a. har de oplevet en mandlig bruger, som fik en utrolig dårlig modtagelse af de andre brugere, da han fortalte han ledte efter en anden mand. Hvor kommer så denne tilsyneladende homofobi blandt visse personer med udviklingshæmning fra?

Måske skal svaret findes hos den enkelte person med udviklingshæmning. Hvis han/hun gennem hele sin opvækst har mødt nederlag og afvisninger og ofte har fået at vide, at der er en masse ting han/hun ikke kan og aldrig kommer til at kunne, kan det måske være fristende at overføre nogle af disse følelser, når der kommer en ny person ind i kredsen, som stritter ud på en anden måde.

Personalets påvirkninger

Måske skal noget af svaret findes hos personalet og den store påvirkning de har. Jeg talte i en anden anledning med ULF, som kunne berette, at personalet fra et bosted havde ringet til ULF for at få fjernet en brugers profil på knuus.dk. Denne bruger var nemlig mand og ledte efter en anden mand, og det mente personalet var helt forkert. ULF kunne heldigvis ikke efterkomme personalets ønske. Hvis dette er personalet på det pågældende bosteds holdning til homoseksualitet kunne man forestille sig, at det ikke er et specielt gunstigt miljø at springe ud som homoseksuel i.

I det hele taget bør personalet være sig bevidste om deres rolle i forhold til beboerne. Hvordan er sproget på institutionen? Når I sidder og ser udsendelser i TV sammen med beboerne, hvor der optræder homoseksualitet, hvordan omtaler I det så, mens beboerne hører på det? Er Anne Linnet ”en klam lebbe”, eller er det nogle ”ulækre bøsser”, der danser til Copenhagen Pride? Hvordan påvirker det beboernes syn på homoseksualitet? Påtaler I det, hvis I hører nogle brugere, der kalder hinanden ”klamme bøsse” eller noget andet? Og hvad gør sådanne udtalelser ved en bruger, som rent faktisk er homoseksuel, men ikke tør springe ud?

Forældre og familie
Det er sandsynligvis heller ikke specielt befordrende for en person der ønsker at springe ud over for familien, hvis ovenstående situationer gentager sig i familien. En normaltbegavet homoseksuel vil måske kunne se sig ud over udtalelserne og gennemskue, om der er hold i udtalelserne, eller om det bare er tom snak. Hvis det viser sig, at der rent faktisk er hold i udtalelserne og personen ikke længere er velkommen i familien, har personen gode muligheder og kapaciteter til at flytte til en anden by og starte forfra, hvor hårdt det end måtte forekomme.

For personer med udviklingshæmning kan denne mulighed sandsynligvis virke noget uoverkommelig. For hvad skal der ske med mig, hvis min familie ikke længere vil se mig? De er jo de eneste jeg har? Hvordan kan en person med udviklingshæmning, der har brug for hjælp til dagligdagens gøremål komme til at flytte til den anden ende af landet for at starte forfra? Ja, hvordan er mulighederne overhovedet for at flytte til et andet bosted i den anden ende af kommunen?


I det tredje indlæg vil jeg komme ind på, hvordan man som personale eller pårørende kan hjælpe personer med udviklingshæmning til at få det lidt nemmere med at komme overens med deres eventuelle homoseksualitet.

Homoseksualitet og udviklingshæmning del 1

Af Kim Steimle Rasmussen

vejledning@kimsteimle.eu

Mange personer med udviklingshæmning har en drøm om at opnå et ”normalt” liv. Et liv med en ”normal” kæreste, et ”normalt” job og en ”normal” lejlighed. Hvad sker der med dette ønske om ”normalitet”, hvis man må indse, at man er homoseksuel?

Gennem fire blogindlæg vil jeg forsøge at udforske nogle af de problemstillinger, som personer med udviklingshæmning kan opleve i skabelsen af en (homo)seksuel identitet.

Det første indlæg handler om personer med den sværeste grad af udviklingshæmning og om hvordan de får mulighed for at udleve deres (homo)seksualitet.

Andet indlæg handler om de lidt bedre fungerende personer med udviklingshæmning og de udfordringer de møder i skabelsen af deres (homo)seksuelle identitet.

I tredje indlæg kommer jeg ind på, hvordan omgivelserne og især det eventuelle personale kan støtte op om de personer med udviklingshæmning, som ønsker at realisere deres homoseksualitet.

Fjerde og sidste indlæg består af et eksempel på en helt praktisk og meget pædagogisk måde at præsentere emnet homoseksualitet på. Eksemplet består af en lille kærlighedshistorie om Johan og Laura.

this.org/blog/2009/11/03/gay-lesbian-disability

De fire blogindlæg er baseret på en bacheloropgave om homoseksuelle udviklingshæmmede, som jeg skrev sammen med Ida Frich Kilde, Anemona Probert Pedersen og Esben Folger Thomas som afslutning på pædagogstudiet. Derudover baserer indlæggene sig på mine erfaringer som pædagog og seksualvejleder.

I de følgende indlæg beskriver jeg homoseksualitet, men mange af problemstillingerne gør sig også gældende for andre seksuelle minoritetsgrupper som biseksualitet, transseksualitet, forskellige fetiches mm.

God fornøjelse med læsningen!


Forskellige problemstillinger afhængig af funktionsniveau
De personer, der har den sværeste grad af udviklingshæmning, vil sandsynligvis ikke umiddelbart støde på så mange problemer relateret til deres egen identitet som homoseksuel. Mange i denne gruppe vil sikkert reagere impulsivt på deres følelser og kropslige signaler uden at tænke på, om deres omgivelser synes det de gør er rigtigt eller forkert. Disse personer kan være mere afhængige af, at deres nære omgivelser læser deres signaler og adfærd korrekt og handler derefter.

Det er vigtigt, at hjælpepersoner bevarer et åbent sind, når de møder de udviklingshæmmede brugeres seksualitet og ikke nødvendigvis antager, at alle mennesker er heteroseksuelle.

Eks: Henrik, som er multihandicappet, får erektion, når han får skiftet ble eller bliver hjulpet i bad af mandlige hjælpere. Dette sker kun, når det er mandlige hjælpere. Når Henrik ser film reagerer han med glæde, når han ser en mandlig skuespiller i bar overkrop.

I denne situation, evt. kombineret med andre observationer, kunne man godt foranlediges til at tro, at Henrik primært er tiltrukket af mænd. Det er selvfølgelig ikke nødvendigt at putte ham i en kasse og kalde ham homoseksuel eller bøsse, men det vil være relevant at overveje, om hans seksuelle præference kunne være rettet mod det mandlige køn.

Dette er en observation, der kan være gavnlig at tage med videre, hvis det en dag skulle vise sig relevant, at Henrik skal modtage noget seksualvejledning af en slags. Det er selvfølgelig vigtigt at bemærke, at denne seksualvejledning ikke skal overskride Henriks grænser og det skal være gennemtænkt og på baggrund af længere tids observationer. Det vil altid være en god idé at have ledelsen med ind over, hvis Henrik bor på et bosted, og det vil heller ikke være en dårlig idé at overveje, om forældrene skal orienteres i generelle træk. Lav evt. en handleplan, der beskriver, hvad i har observeret over hvor lang tid og hvad i har tænkt jer at gøre hvornår og hvem der udfører det og få den underskrevet af ledelsen eller andre relevante personer.

Hvis Henrik reagerer positivt på visuelle stimuli som film eller billeder kunne man overveje at tilbyde ham at se en erotisk film. Og i den situation kunne det være relevant at overveje om filmene skal være udelukkende med mandlige ”skuespillere”. Hvis Henrik på en eller anden måde kan give udtryk for, at han ønsker sig en kæreste, vil det være relevant at undersøge om det helst skal være en anden mand og ikke automatisk gå ud fra, at en kæreste er en kvinde.

Igen er det vigtigt at understrege, at Henriks hjælpere skal bevare et åbent sind og ikke lade sig styre af deres egne personlige overbevisninger om, hvad der er rigtig og forkert seksualitet. Hvis en af Henriks hjælpere har det svært med homoseksualitet, bør han eller hun hellere træde til side og lade en anden hjælper hjælpe Henrik, når han har brug for seksuel vejledning.

I næste indlæg vil jeg komme ind på, hvilke udfordringer personer med en mindre grad af udviklingshæmning kan møde i deres skabelse af en (homo)seksuel identitet.